11. jul. 2024 kl. 08:52
25 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg-topchef efter stærkt kvartal: Gør mig ret optimistis...

Forsikringskoncernen Tryg kom noget bedre ud af andet kvartal end ventet.

Både forsikringsdriften og investeringsresultatet overgik i kvartalet analytikernes forventninger, og i et interview med MarketWire udtrykker topchef Johan Kirstein Brammer da også stor tilfredshed med præstationerne.

- Jeg er ret tilfreds med et godt forsikringsteknisk resultat i kvartalet på de her 2212 mio. kr. Og en af grundene til, at jeg er tilfreds med det, er jo, at det faktisk udgør en meget solid trædesten for os til at nå vores 2024-mål, siger Johan Kirstein Brammer.

I 2024 er målet et forsikringsteknisk resultat på mellem 7,2 og 7,6 mia. kr., og efter første halvår har Tryg realiseret 3486 mio. kr. i forsikringsresultat - heraf altså de 2212 mio. kr. i andet kvartal.

- Der er det her altså et godt skridt på vejen til at komme ind i forventningsspændet på 7,2-7,6 mia. kr., fastslår Johan Kirstein Brammer.

Resultatet i andet kvartal er dermed også noget over både første kvartals 1275 mio. kr. og de realiserede 1759 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Og det overgik også analytikernes forventninger, der lød på 2150 mio. kr. for andet kvartal.

- Hvis man tager et lille skridt tilbage fra kvartalsresultatet, så viser det her kvartal jo vores indtjeningsstyrke, når vi ikke rammes af modvind fra vejr og storskader og valuta. Og det gør mig faktisk ret optimistisk for fremtiden.

- Vi står jo med en forretning nu, der har en masse kommercielle fordele og skala på tværs af Skandinavien, som vi aldrig har haft før, og som vi endnu ikke har set det fulde potentiale af, siger Johan Kirstein Brammer.

PRÆMIEVÆKST LIDT LAVERE END TIDLIGERE KVARTALER

Mens forsikringsdriften klart overgår analytikernes forventninger i andet kvartal, så var præmieindtægterne på 9545 mio. kr. lidt under konsensusforventningerne, som lød på 9627 mio. kr.

Det organiske præmievækst opgøres i kvartalet til 3,9 pct. i lokale valutaer.

- Det er lidt lavere end de seneste kvartaler, men faktisk præcis det samme som samme kvartal sidste år. Det synes jeg absolut er en acceptabel vækst, fordi vi på den ene side nedeksponerer i vores industrisegment, det har vi gjort mange kvartaler i træk, men samtidig så vækster vi cirka 6 pct. i vores privat- og erhvervssegmenter.

- Det skyldes høj kundeloyalitet, og så skyldes det, at vi kan se, at der faktisk er en stærk efterspørgsel på mange af vores nye produkter, blandt andet tand, cyber, omsorg og graviditet, siger Johan Kirstein Brammer.

Men væksten er dog fortsat meget drevet af prisjusteringer stadigvæk, pointerer han.

- Vi kan godt se, at inflationen ser faldende ud på tværs af Skandinavien, men løninflationen fylder meget i vores skadesomkostninger, og den er vi nødt til at prise for. Så derfor så udgør pris selvfølgelig stadig en del af vores vækst.

- Vi prøver at ramme med vores prisjusteringer, så det matcher den inflation, vi ser i vores skadesudgifter. Det bliver vi ved med at gøre, indtil vi kan se, at den også klinger af, siger Johan Kirstein Brammer.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
19. apr. 2024 kl. 12:00

Positive tegn i Kina og fortsat vækst i Indien

Positive tegn i Kina og fortsat vækst i Indien

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her