13. dec. 2017 kl. 12:00
98 visninger

Udløb af Sydinvest Virksomhedsobligationer HY 2017

Sydinvest Virksomhedsobligationer HY 2017 udløber i slutningen af dette år, hvilket betyder, at fonden afvikles og formuen udbetales til investorerne.

Sydinvest Virksomhedsobligationer HY 2017 har sidste handelsdag tirsdag den 19. december 2017, hvorefter vi kan beregne den indre værdi, som skal bruges til afviklingen af fonden. For investorer i fonden betyder det, at pengene vil være til disposition den 29. december 2017.

Vi forventer, at udløbskursen vil ligge på 93,9, hvilket inklusiv de udbetalte udbytter siden 2014 vil betyde et afkast på omkring 3,4 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt afkast på 0,9 % pr. år. At fonden ikke kommer til at ramme kurs 100 ved udløb er bl.a. et resultat af flere konkurser end forventet. Hvor der har været en konkursrate på 3,1 % i markedet, har fonden dog klaret sig en smule bedre med en konkursrate på 3,0 %.

Tidslinje:
19. dec. 2017: Sidste handelsdag
22. dec. 2017: Beregning af slutkurs (indreværdi)
28. dec. 2017: VP gennemfører afviklingen af VO HY 2017
29. dec. 2017: Pengene er til disposition på investorernes konti

Af kommunikationskonsulent Anders Øhrberg Thrane, 13. december 2017

Endelig indre værdi er beregnet til 93,9754
Stamdata på Virksomhedsobligationer HY 2017
(redigeret den 2. januar 2018)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

2,2
Baseret på 6 anmeldelser