07. apr. 2026 kl. 13:40
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Aktiefald forud for Trumps deadline

USA/åbning: Aktiefald forud for Trumps deadline

De amerikanske aktiemarkeder åbner tirsdag i rødt, da investorerne holder igen forud for den amerikanske præsident Donald Trumps deadline for Irans genåbning af Hormuzstrædet

Det brede S&P 500-indeks starter tirsdag med et minus på 0,3 pct., det teknologitunge Nasdaq-indeks taber 0,4 pct., mens det smalle Dow Jones-indeks falder 0,2 pct.

Mandag, anden påskedag, steg de tre indeks med 0,4-0,5 pct., efter at meldinger om forslag om en 45 dages våbenhvile fandt vej til markedet.

Investorer holder øje med tegn på et gennembrud i forhandlingerne mellem USA og Iran før deadline klokken 2 natten til onsdag.

Den iranske ambassadør i Pakistan siger ifølge Reuters, at "positive og produktive bestræbelser" fra Islamabad på at mægle en afslutning på krigen "nærmer sig en kritisk, følsom fase".

- Der er stadig en følelse af forsigtighed og pessimisme omkring Trumps deadline, da det synes usandsynligt, at Iran vil bøje sig for at imødekomme hans krav inden deadline, siger Kathleen Brooks, researchchef hos XTB, ifølge Reuters.

- Markedet er i limbo i øjeblikket, og det betyder manglende tro tirsdag.

SYGEKASSER LØFTES EFTER STOR STIGNING I BETALINGSSATSER

Aktierne i amerikanske sygekasser stiger, efter nyheden om at det amerikanske Medicare-program vil betale de private forsikringsselskaber mere end ventet i 2027 for de såkaldte Medicare Advantage-sygeforsikringer.

Ifølge en meddelelse fra Centers for Medicare & Medicaid Services, CMS, hæves betalingerne til private forsikringsselskaber, der tilbyder Medicare Advantage-sygeforsikringer, med 2,48 pct., hvilket er mere end den stigning på 0,09 pct., som styrelsen foreslog tilbage i januar.

Styrelsens endelige politik har indflydelse på, hvordan mere end 500 mia. dollar fordeles mellem de private sygekasser, og ændringen ventes at medføre yderligere udbetalinger på over 13 mia. dollar til Medicare Advantage-sygeforsikringerne i 2027, oplyser CMS.

Unitedhealth-aktien åbner 8,5 pct. højere, Humana stiger med 9,4 pct. og CVS Health løftes 5,2 pct.

BROADCOM STIGER EFTER LANGVARIG CHIP-AFTALE MED GOOGLE

Chipkoncernen Broadcom øger 3,0 pct., efter at koncernen har annonceret en langvarig aftale med Google om udvikling og levering af TPU-chips.

Derudover bekræfter Broadcom, at selskabet har planer om at samarbejde med Anthropic for at styrke selskabets voksende aktivitet.

Aktien i den amerikanske teknologikæmpe Alphabet, der står bag blandt andet Google, stiger 0,2 pct.

Nvidia, der i øjeblikket dominerer markedet for AI-chips, åbner med et minus på 1,3 pct.

Blandt de andre store teknologiselskaber ligger Apple med et fald på 2,0 pct., og Tesla taber 1,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 226 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig