02. sep. 2026 kl. 13:40
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Olieprisen er stagneret og aktierne åbner blandet

USA/åbning: Olieprisen er stagneret og aktierne åbner blandet

Humøret er blevet en anelse mere positivt på Wall Street ved åbningen onsdag, hvor frygt for inflation og stigende renter ellers tidligere på dagen har tynget.

Men en mere begrænset stigning i prisen på olie ud på eftermiddagen, har være med til at lette en smule af humøret, mens USA's finansminister, Scott Bessent, mener, at man har kerneinflationen under kontrol.

Blandt de ledende indeks styrer Dow Jones i front med et plus på 0,4 pct., mens S&P 500 stiger 0,1 pct. Modsat hænger Nasdaq en smule med et fald på 0,03 pct., da indekset er fyldt op med teknologitunge selskaber, som er mere udsat over for eventuelle renteforhøjelser.

Selskabsspecifikt er der store stigninger at hente hos softwareselskabet Gitlab, efter at det slog forventningerne til regnskabet for andet kvartal og på den baggrund opjusterede forventningerne til hele året.

Aktien øger 17 pct. ved børsåbning på Wall Street.

Også Dell Technologies er med på den grønne vogn, efter at selskabet tirsdag aften præsenterede resultater, som også indebar en opjustering. Det er fremgang i salget af servere til AI, som har løftet omsætningsforventningerne til nu at lyde på 192 mia. dollar i det forskudte regnskabsår mod tidligere 165-169 mia. dollar.

Dell åbner 8 pct. højere i 459,58 dollar.

JOBRAPPORT SKUFFER LET

ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked viste en stigning på 38.000 job i august, hvilket var værre end ventet.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 47.000 job efter en stigning på 46.000 måneden inden.

ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.

UBER FYRER 3300 MEDARBEJDERE

Kørsels- og leveringsplatformen Uber vil skrælle 3300 medarbejdere fra. Det svarer til godt 10 pct. af den globale stab.

Og det går særligt ud over mellemlederne, hvor antallet skæres med 20 pct., skriver Bloomberg News.

Samtidig halveres antallet af små teams med blot en enkelt eller to medarbejdere, ligesom flere ledelseslag fjernes.

Ubers vækst i de seneste år har skabt "flere lag, mere koordinering, mere fragmenteret ejerskab og i nogle tilfælde strukturer, som gav mening, da forretningerne var mindre, men som ikke længere gavner os på vores nuværende størrelse," lyder det fra Uber-topchefen, Dara Khosrowshahi, i en mail til de ansatte.

Med fyringerne kommer Ubers samlede stab ned på knap 30.000, og det er nogenlunde samme niveau som i 2021.

De frigjorte midler skal i stedet bruges på kerneforretningerne inden for kørsel og levering samt i satsningen på førerløse robottaxaer, hvor Uber har lovet at bruge over 10 mia. dollar på partnerskaber i de kommende år.

Fyringen bliver taget godt imod af investorerne. Uber-aktien har vendt et minus i formarkedet til et plus på 1,3 pct. efter få minutters handel.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 676 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig