09. dec. 2025 kl. 05:35
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA: Dommer kender Trumps forbud mod vindprojekter ulovligt - GENT

USA: Dommer kender Trumps forbud mod vindprojekter ulovligt - GENT

En føderal dommer har mandag underkendt præsident Donald Trumps ordre til myndighederne om at stoppe for udstedelsen af tilladelser til og nye leasingaftaler for vindprojekter.

Det skriver Bloomberg News.

Dommeren valgte dermed at følge mere end 12 delstaters anmodning om, at Donald Trumps fastfrysning af alle vindprojekter skulle sættes til side.

Trump udstedte sin ordre på sin første dag tilbage i embedet, og den omfatter en indefrysning af tilladelser til vindprojekter. Den forrige præsident, demokraten Joe Biden, favoriserede med sin politik vedvarende energi, men Donald Trump har vendt det på hovedet og ønsker at fremme fossil energi, som han anser for billigere.

Blandt de selskaber, som har været ramt af Donald Trumps uvilje, har været danske Ørsted, som blandt andet modtog en ordre om byggestop af det på det tidspunkt 80 pct. færdigudviklede havvindprojekt Revolution Wind.

Ørsted lagde dog sag an og fik i første omgang medhold i, at byggeriet kunne genoptages, mens domstolen behandler sagen, og indenrigsministeriet kærede ikke den kendelse inden fristens udløb den 21. november.

Ørsted har også havvindprojektet Sunrise Wind under udvikling i USA.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 43 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig