16. feb. 2026 kl. 18:01
51 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/lukning: Futures indikere grøn tirsdag efter helligdagslukket mandag

USA/lukning: Futures indikere grøn tirsdag efter helligdagslukket mandag

Wall Street indikerer små plusser, når handlerne på det amerikanske marked møder på arbejde igen tirsdag.

Mandag holdt aktiebørserne lukket på grund af Presidents' Day, men der var som vanligt gang i futuresmarkedet.

Futures for det brede S&P 500-indeks og Dow Jones-futuren lå mandag begge 0,1 pct. højere, mens futuren for Nasdaq 100-indekset pegede ned med et minus på 0,2 pct.

Mens mandag var stille, kan markedsdeltagerne se frem til flere interessante begivenheder i løbet af ugen. De vigtigste nøgletal omfatter fredagens kerne-PCE-indeks, som er den inflationsindikator, der følges tæt af den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Fredag kommer der desuden en første opgørelse af udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP, i USA i fjerde kvartal, hvor økonomerne ifølge Bloomberg News venter en opbremsning i væksten til 3,0 pct. opgjort annualiseret mod 4,4 pct. kvartalet før.

Onsdag aften kan investorerne se frem til offentliggørelsen af referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank. Det kan give et billede af, hvor bred enigheden var om at fastholde renten på 3,50-3,75 pct. efter tre rentenedsættelser i træk.

Den amerikanske forbruger kommer desuden under lup torsdag med regnskabet fra supermarkedskæmpen Walmart. Det kommer efter et par svage nøgletal for privatforbruget samt misligholdelse af kreditkortlån, der er steget til det højeste niveau siden 2017.

INFLATION VAR RETNINGSPIL FREDAG

Fredag var en mere aftagende inflation end ventet katalysator for let stigende aktier, hvor det brede S&P 500-indeks endte 0,1 pct. højere, Nasdaq-indekset 0,2 pct. lavere, mens Dow Jones-indekset steg med 0,1 pct.

Markedet indregner fuldt ud en rentenedsættelse fra Federal Reserve i juli:

- Bagtæppet for aktier er positiv efter inflationstallene, siger Andrea Gabellone, aktiechef hos KBC Securities, til Bloomberg, og tilføjer:

- Samtidig er stemningen omkring nøglesektorer med AI-eksponering stadig er meget kritisk.

Lige nu forsøger markedet at finde tabere og vindere inden for kunstig intelligens, AI. JPMorgan opfordrer til forsigtighed med aktier, der er i risiko for AI-drevet "kannibalisering", herunder software-, forretningsservice- og medieselskaber.

Finanshuset Goldman Sachs har lanceret en ny vifte af softwareaktier, der investerer i virksomheder, som vil drage fordel af AI-tilføjelser, samtidig med at man går short i de selskaber, hvis arbejdsflows kan blive erstattet.

At gå short i en aktie er et forsøg på at tjene penge på et fremtidigt kursfald. Det sker ved, at der lånes aktier i selskabet af en aktør, hvorefter de sælges i markedet. Falder kursen, kan aktierne købes tilbage og returneres til långiveren med differencen som gevinst.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 151 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig