27. aug. 2026 kl. 20:05
53 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/lukning: Nvidia trak markederne frem og AI-bekymringerne ned

USA/lukning: Nvidia trak markederne frem og AI-bekymringerne ned

Det teknologitunge Nasdaq-indeks havde medvind torsdag og løb fra de øvrige indeks på Wall Street.

Årsagen var verdens mest værdifulde koncern, chipdarlingen Nvidias bedre en god regnskab, der endnu en gang bekræftede styrken i AI-boomet og ligeledes drev stigningerne i hele sektoren.

Fra finanshuset Morgan Stanley lød det, at Nvidias prognose for en omsætningsvækst på 70 pct. næste år ligger langt over finanshuset skøn på en stigning på "bare" 52 pct. Og at konsensusestimatet ligger tættere på de 40 pct.

- Vi forventer, at Nvidia fortsat vil nedbryde barrierer for højere vækst, vurderer analytiker Joseph Moore.

At bekymringerne om en AI-boble blev smidt ud med badevandet fik sendt det teknologitunge Nasdaq-indeks frem som grøn spydspids på Wall Street med et plus på 1,6 pct. Det brede S&P 500 endte 0,7 pct. højere, mens det smalle Dow Jones var en smule mere fodslæbende og steg 0,2 pct.

Også softwarekoncernen Salesforce og cybersikkerhedskoncernen Crowdstrike var med til at bane den grønne sti efter opjusteringer.

- Nvidias resultater viser, at efterspørgslen i AI-boomet ikke er ved at løbe tør … selvom det bliver dyrere og mere kapitalkrævende at levere den vækst, siger Lale Akoner, global markedsstrateg hos Etoro, til Reuters.

Og selvom bekymringerne om bæredygtigheden af galoperende AI-udgifter måske fortsat vil give periodiske udsving på teknologimarkedet, har regnskabssæsonen for andet kvartal vist, at de underliggende forhold fortsat er solide, påpeger Mark Haefele fra UBS Global Wealth Management. overfor Bloomberg News

Ud over at analysere teknologiselskabernes regnskaber forberedte investorerne sig også på talen fredag fra Federal Reserve-formand Kevin Warshs ved det økonomiske symposium i Jackson Hole, Wyoming. Og om han kommer med klarere retningslinjer for, hvordan centralbanken muligvis vil reagere resten af året.

NVIDIA BESTOD

Nvidia kom på banen sent onsdag med sit regnskab for andet kvartal, hvor der var tale om mere end en fordobling af omsætningen til nord for 96 mia. dollar målt mod samme kvartal sidste år.

Og der er langt mere i vente, lød det fra selskabet, som venter at øge omsætningen med cirka 70 pct. i regnskabsåret 2027/28.

Dermed er det altså ikke efterspørgsel, som mangler i AI-sektoren, lyder det fra Amanda Lyons, researchchef hos Energy Group Capital, ifølge Bloomberg News. I stedet kan det blive de fysiske flaskehalse som hukommelse og strøm, der kan blive en kæp i hjulet på indtjeningen senere hen.

Nvidia steg hele 9 pct. til 228,49 dollar.

CROWDSTRIKE OG SALESFORCE IMPONERER MED OPJUSTERINGER

Et stærkt regnskab fra softwarekoncernen Salesforce sendte torsdag aktien ud på den største optur siden august 2020 med et plus på 22,6 pct.

Også her var det regnskabsnyt, der løftede aktien - og ud over den finansielle opdatering havde Salesforce en opjustering samt et udvidet partnerskab med AI-selskabet Anthropic med til investorerne.

Også Crowdstrike gjorde en god figur med sit regnskab og en dertilhørende opjustering. Både omsætning og indtjening ses nu højere for hele året, og det giver fremgang på 20,5 pct.

BUILD-A-BEAR KLÆDT AF

Et helt andet sted på forbrugerhylderne fik Build-A-Bear Workshop barberet mere end en fjerdedel af markedsværdien, da aktien indkasserede et fald på 27,3 pct., efter bamseproducenten har sænket forventningerne efter et andet kvartal, der skuffede på omsætningen

Lavpriskæden Dollar General viste stærk udvikling i årets første halvår, hvilket udløste en opjustering af årets ventede salg, mens også indtjeningen nu ventes højere.

Det kvitterede investorerne for ved at sende aktien op med 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 562 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig