10. jul. 2026 kl. 21:06
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renter tikkede let op fredag

USA/T-bond: Renter tikkede let op fredag

Investorerne havde fredag igen fokus rettet mod Hormuzstrædet, hvorigennem trafikken igen fredag var faldet kraftigt i kølvandet af, at fjendtlighederne mellem USA og Iran i denne uge er genopblusset.

Og selv om olieprisen ikke gjorde væsen af sig, så er frygten, at den manglende olieforsyning til verdensmarkedet igen vil sætte sig i inflationen og dermed kræve renteforhøjelser.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 1 basispoint til 4,56 pct., hvilket var et enkelt point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede for weekenden tidligere fredag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente, som er mere følsom over for forventningerne til centralbanks pengepolitik, tikke op med 3 basispunkter til 4,21 pct.

Gennem ugen steg den lange rente samlet set med 7 basispint og den korte med 6 basispunkter.

- Den centrale bekymring for rentemarkedet er faktisk de drivkræfter, som i sidste ende vil forhindre, at inflationen vender tilbage til Federal Reserves mål på 2pct. Og blandt dem er ... energichokket, siger Dhiraj Narula, rentestrateg hos HSBC, til Reuters.

Mens olieprisen i USA satte sig både torsdag og fredag, så sluttede den stadig 4 pct. højere i 71,50 dollar per tønde, og onsdag var den noget højere oppe i 73,52 dollar.

Det var den udvikling, forårsaget af de fornyede fjendtligheder mellem Iran og USA, de også trak renterne op ugen igennem.

Den dagligt transit gennem Hormuz var sidste uge oppe på 40 skibe, men det er faldet kraftigt siden Iran tirsdag angreb flere tankskibe, og det er nærmest kun Irans egne skibe, som her i slutningen af ugen benyttede den vandvej.

Olieprisen i USA toppede tidligere i år i starte af april i 112,95 dollar per tønde, hvilket var mere end 80 pct. over gennemsnittet i årets første to måneder, inden krigen startede. Siden da er olieprisen altså igen faldet tilbage med mere end 35 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 339 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig