Der var trods udsalg i aktierne i USA ikke de store bevægelser på rentemarkedet med næsten stillestående renter.
Dermed så det ud til, at investorerne stadig søgte noget at handle på efter tirsdagens dobbelte jobrapport, for både oktober og november, pegede lidt i alle retninger.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 1 basispoint til 4,15 pct., hvilket også var rentens leje, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente slutte marginalt i nede i 3,48 pct.
Tirsdagens jobrapport viste en øget ledighed fra 4,4 pct. i september til senest 4,6 pct. Omvendt var jobskabelsen i 64.000 arbejdspladser unden for landbruget over ifølge Bloomberg News spåede 50.000. Et meget stort fald på 105.000 job i oktober mod ventede 25.000 stillinger var imidlertid "gammelt nyt" og forårsaget af Trump-regeringens afskedigelser tidligere på året.
- Markedet mangler stadig et datafokus, siger Tom di Galoma, investeringsdirektør hos Mischler Financial Group, til Reuters.
- Der ser ud til at være meget granskning af det, om det er de rigtige data, og om de kommer til at ændre sig drastisk i fremtiden.
Der kan do komme relevante data at agere på torsdag, da forbrugerprisernes udvikling for november offentliggøres. her ses en årsvækst på 3,1 pct., mens den årlige stigning i kernepriserne ifølge Bloomberg News ventes at have været på 3,0 pct.
I oktober kom der ikke nogen forbrugerprisopgørelse, fordi regeringen var nedlukket fra den 1. oktober til den 12. november, men i september steg både de overordnede forbrugerpriser og kernepriserne med 3,0 pct.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har to hovedmandater. Det ene er fuld beskæftigelse, og ledigheden har ikke været højere siden 2021. Samtidig er det andet mål prisstabilitet, hvilket udtrykkes som en kerneinflation på 2,0 pct. om året. Den var senest målt på PCE Core i september på 2,8 pct.
.\\˙ MarketWire