29. jul. 2025 kl. 06:32
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/lukning: Marginalt plus til endnu en rekord - trukket...

De amerikanske aktier pustede på en relativ nyhedsfattig mandag ud efter fem rekorder i træk i sidste uge.

Det endte trods et mindre minus undervejs alligevel med et marginalt plus til markedet og endnu en lukkerekord efter nyheden om weekendens handelsaftale mellem USA og EU.

Det brede S&P 500-indeks steg mandag marginalt til årets 15. rekord i 6389,79 indekspoint. Nasdaq steg vandt desuden 0,3 pct. og satte dermed årets 18. lukkerekord i 21.178,58 point, mens Dow Jones mistede 0,1 pct.

Tirsdag morgen ser det fortsat let positivt ud. Futures indikerer stigninger på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Investorerne havde med sidste uges rekordridt taget glæderne på forskud, i kølvandet af at Japan og USA indgik en tilsvarende aftale, og efter at USA´s handelsminister, Howard Lutnick, havde set den japanske aftale som en skabelon for en europæisk ditto.

På regnskabsfronten var der også lidt stille mandag, inden der igen senere på ugen bliver en del travlere med tal fra mange store navne, heriblandt Microsoft og Meta Platforms på onsdag samt Amazon og Apple på torsdag.

Indtil videre har mere end 80 pct. af de selskaber i S&P 500, som er kommet med regnskaber, ifølge Bloomberg News klaret sig bedre end ventet, og det har været med til at skrue markedet opad.

Ugen byder også på årets femte rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Investorerne indregner dog ikke nogen form for lempelse i pengepolitikken i denne omgang, da ledelsen de seneste mange måneder har fremhævet behovet for at vente og se på grund af præsident Trumps toldkrig, der ses presse inflationen opad.

- Dette er omtrent så travlt en uge kan blive for markederne, siger Chris Larkin, investeringschef hos E*trade, til Bloomberg News.

- Denne uge kan styrke eller ødelægge dette momentum på kort sigt.

CHIPS OG TESLA LØFTEDE

I S&P 500 klarede energiaktierne sig bedst med et plus på 1,2 pct. Det var da også her, at handelsaftalen mellem EU og USA havde en af de gode nyheder, da det europæiske fællesskab har forpligtet sig til at og energi for 750 mia. dollar i USA.

Ellers var der også fremgang til cyklisk forbrug på 0,7 pct. og til it på 0,8 pct., mens de øvrige sektorer faldt tilbage. I den negative ende mistede råvarer og materialer 1,4 pct., mens forsyning tabte 1,1 pct.

Det var blandt de store navne Nvidia, som bidrog mest til at holde markedet oppe med et plus på 1,9 pct. Ligeledes blandt chipnavnene vandt Broadcom frem med 1,4 pct., mens Advanced Micro Devices (AMD) steg 4,3 pct.

Også inden for it var der fremgang til Apple på 0,1 pct., mens Microsoft mistede 0,2 pct.

I cyklisk forbrug trak Tesla op med 3,0 pct., efter nyheden om at elbilproducenten har indgået en aftale med Samsung om at producere AI-chips, og samtidig har investeringsbanken Morgan Stanley i en analyse forudset et globalt marked for selvkørende biler på 200 mia. dollar fra 2030.

I samme sektor var der samtidig en mindre fremgang til Amazon på 0,6 pct., men i kommunikationsservice var der et løft til Meta Platforms på 0,7 pct., hvor Alphabet derimod mistede 0,3 pct.

POSITIV ANBEFALING



På nyhedsfronten annoncerede Paypal, der med et plus på 0,3 pct. steg for niende dag i træk, planer om, at erhvervsdrivende snart vil kunne modtage betaling i flere end 100 forskellige digitale valutaer via selskabets platform.

I toppen af hovedindekset befandt Super Micro Computer sig dog med et plus på 10,2 pct. uden særligt nyt, mens Nike fik lidt sjælden positiv omtale med en løftet anbefaling til "overvægt" af investeringsbanken JPMorgan og derfor steg 3,9 pct.

På næsten samme konto faldt Cisco derimod 1,1 pct., da finanshuset Everore sænkede sin anbefaling af netværksaktien til neutrale "inline".

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her