23. jul. 2025 kl. 06:32
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Renter faldt tirsdag tilbage inden to vigtige...

Ligesom mandag bød tirsdag på faldende markedsrenter i USA, selv om der ikke reelt var nyt fra økonomien til at begrunde det.

Investorerne har dog i perioden før solgt ud af obligationer og presset renterne op. Bevægelsen skyldtes derfor, at investorerne repositionerede sig inden de tre vigtige begivenheder inden for den nærmeste tid.

Rentemøde i ECB i denne uge, rentemøde i Fedetal Reserve i næste uge, og næste uges tolddeadline, som præsident Donald Trump har sat til 1. august.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 3 basispoint til 4,35 pct. Ved 6-tiden onsdag morgen ligger renten på 4,37 pct. Det er 3 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede ned med 3 basispunkter til 3,83 pct., mens den onsdag morgen i Tokyo forrentes med 3,84 pct.

- Der er ingen vigtige nøgletal tirsdag, så vi ser en repositionering frem mod rentemødet i ECB senere på ugen, næste uges møde i Federal Reserve og Donald Trumps kommende tolddeadline, og de, som har tjent penge på at spekulere i kursfald på obligationer, tager nok nogle gevinster hjem, kommenterer Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Der ventes dog hverken rentesænkninger fra ECB´s eller Federal Reserves side i denne omgang, viser handelen med rentefutures.

- Der kan også være lidt flugt til sikkerhed fra kursfaldene inden for it.

Det amerikanske aktiemarked lukkede tidligere tirsdag let oppe med 0,1 pct. i ny rekord, men var åbnet op med fald på 0,4 pct., da der især blev solgt ud af den senere tids vindere inden for chips og kunstig intelligens.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her