Det tegner til at blive en afdæmpet åbning for de amerikanske aktier onsdag, inden investorerne retter øjnene mod chipgiganten Nvidia og regnskabet for første kvartal, der ventes at kunne få betydning for det bredere aktiemarked.
Futuren for det brede S&P 500 stiger op til start med små 0,1 pct., mens Nasdaq-futuren går frem med 0,2 pct. Dow Jones-futuren falder omvendt marginalt.
Tirsdag var der fremragende stemning på det amerikanske aktiemarked efter weekendens udsættelse af told på 50 pct. på varer fra EU.
Det sendte S&P 500 op med 2,1 pct. Nasdaq-indekset gik 2,5 pct. frem, og Dow Jones-indekset steg med 1,8 pct.
NVIDIA SLUTTER REGNSKABSSÆSONEN AF MED ET BRAG
Den amerikanske regnskabssæson lakker gevaldigt mod enden, men inden da venter chipgiganten Nvidia med sit regnskab for første kvartal.
Regnskabet bliver dermed også det sidste i rækken fra de store amerikanske techselskaber, som generelt har vist gode takter de forgangne uger.
- Techregnskaberne har generelt været positive og i nogle tilfælde exceptionelle. Jeg tror, at fortsatte gode takter i Nvidia vil understøtte den overordnede teknologitendens, siger Tim Ghriskey, seniorstrateg hos Ingalls & Snyder, ifølge Bloomberg News.
Investorerne vil formentlig holde særligt øje med udbuddet af Nvidias nye Blackwell-chips, som tidligere har været ramt af produktionsproblemer, mens også amerikanske eksportrestriktioner på Kina ventes at blive et tema.
USA har nemlig med Donald Trump i Det Hvide Hus skærpet reglerne for eksport af avancerede chips til Kina, hvilket har tvunget Nvidia til at nedskrive for 5,5 mia. dollar.
Nvidia-aktien vægter næstmest i både Nasdaq 100 og S&P 500-indekset - kun overgået af Microsoft - og tallene kan derfor få stor betydning for aktiemarkederne under et.
Nvidia stiger 0,8 pct. i formarkedet, inden regnskabet lander efter lukketid.
BOX FLYVER OP I FORMARKEDET
Amerikanske Box, der tjener sine penge på et fil- og informationsdelingssystem til blandt andet store virksomheder, er kommet godt i gang med regnskabsåret 2025/26.
På den baggrund opjusterer selskabet forventningerne til hele året, og det sendte aktien kraftigt op i tirsdagens eftermarked.
Det sender Box-aktien lodret op med 10,5 pct. i formarkedet.
Gamestop indikeres samtidig 2,7 pct. højere, efter at videospilforhandleren har annonceret planer om at købe 4710 bitcoin til en værdi på 513 mio. dollar svarende til 3,4 mia. kr.
Det er selskabets første bitcoin-køb efter annonceringen i marts om at følge i Strategys - tidligere Microstrategy - fodspor, hvis markedsværdi er steget til mere end 100 mia. dollar efter at have brugt aktie- og obligationssalg til at købe bitcoin for mange milliarder dollar.
.\\˙ MarketWire
Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her