29. jul. 2025 kl. 06:32
82 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Euro svækkes mens kritikken af handelsaftale hagl...

Der bliver handlet i et snævre intervaller på valutamarkedet tirsdag morgen.

Den fælleseuropæiske euro er markant svækket tirsdag morgen, hvor investorernes vurdering af den amerikansk-europæiske handelsaftale kommer til udtryk.

Kritikken hagler ned over EU-kommissionens formand Ursula von Leyen, og skuffelsen er at læse overalt, mens de europæiske toppolitikere betegner aftalen med Donald Trump som underkastelse, kapitulation og en sort dag for Europa.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 98,61 mod 98,31 mandag eftermiddag.

Vurderingen i de finansielle markeder er klar: vilkårene i handelsaftalen favoriserede USA og den vil næppe forbedrede EUs økonomiske udsigter.

I Frankrig kaldes rammeaftalen for ubalanceret, da EU har givet efter for den amerikanske præsident Donald Trump der har fået grønt lys for at indføre en samlet told på 15 pct. på varer fra EU.

Fra tysk side vurderes aftalen at påføre tysk økonomi "betydelig" skade på grund af de aftalte toldsatser, og også Italien og Spanien blander sig i koret med harsk kritik.

I de finansielle markeder er reaktionen faldende renter på grund af bekymringer om væksten og rentefald er lig svækkelse af euro.

- Det har ikke taget lang tid for markederne at konkludere, at de relativt gode nyheder stadig, i absolutte tal, er dårlige nyheder, hvad angår de kortsigtede konsekvenser for væksten i eurozonen, siger chefanalytiker Ray Attrill fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

Svækkelsen af euro har givet en bredere styrkelse af dollar, og sendt pund sterling til et tomåneders lavpunkt, mens japanske yen klarer sig med skindet på næsen.

- Selvom styrkelse af amerikanske dollar afspejler opfattelsen af, at den ny aftale mellem USA og EU er skæv til fordel for USA, kan dollarstyrkelsen også afspejle en fornemmelse af, at USA genoptager samarbejdet med EU og de vigtigste allierede, siger strateg Thierry Wizman fra det australske finanshus Macquarie Group ifølge Reuters.

Handelsaftalen har skubbet forhandlingerne mellem højtstående amerikanske og kinesiske delegationer mandag i Stockholm i baggrunden.

Der var mere end fem timers forhandlinger for at løse de langvarige økonomiske tvister, der er centrum for handelskrig en mellem verdens to største økonomier, i et forsøg på at forlænge den nuværende toldpause med tre måneder.

Udover handelsforhandlingerne afventer markedsdeltagerne denne uges rentebeslutninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og den japanske kollega, Bank of Japan.

Begge centralbanker ventes at holde renterne uændrede, mens deter de efterfølgende kommentarer fra bankernes topfolk, der kan indikerer timingen af de næste træk i den pengepolitiske udvikling.

Euro koster tirsdag morgen ved 6-tiden 1,1597 dollar mod 1,1637 dollar mandag eftermiddag.

Pund koster 1,3354 dollar mod 1,3412 dollar mandag og dollar ligger samtidig i 148,33 yen mod 148,28 yen mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her