23. dec. 2025 kl. 09:04
44 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas/AL Sydbank: Suspendering af havvindmølleparker bør være håndterbar

Vestas/AL Sydbank: Suspendering af havvindmølleparker bør være håndterbar

De økonomiske konsekvenser efter Trump-administrations påbud om at suspendere arbejdet på havvindprojektet Empire Wind, som Vestas skal levere vindmøller til, bør være håndterbare for Vestas.

Det skriver Jacob Pedersen der er aktieanalysechef hos AL Sydbank i en kommentar tirsdag, hvor det fremgår, at anbefalingen for aktien i Vestas fastholdes på "køb" hos AL Sydbank.

Påbuddet er udsendt af det amerikanske indenrigsministeriums Bureau of Ocean Energy Management, BOEM , og indebærer at anlægsarbejdet skal stoppes i 90 dage på fem forskellige igangværende havvindparker i USA.

- En af parkerne er Equinors Empire Wind på 810 MW, som Vestas skal levere V236-vindmøller til, skriver Jacob Pedersen i sin kommentar.

- Empire Wind er det eneste amerikanske havvindprojekt, som Vestas har en fast og ubetinget ordre på. Projekt-ejeren, norske Equinor står med det langt største problem, hvis projektet bliver afsporet. Vestas har modtaget forudbetaling for mølleleverancerne, men selskabet kan risikere, at Equinor bliver nødt til helt at annullere mølleordren, fortsætter aktieanalysechefen.

Men selv det værste scenario, hvor Vestas står med en ordreannullering bør ikke bekymre Vestas-investorerne for meget, da de økonomiske konsekvenser hos AL Sydbank vurderes som værende "helt overskuelige".

Vestas-aktien dykkede mandag med 2,7 pct. til 169,20 kr., mens ændringer i aktiekursen tirsdag fortsat lader sig vente.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 58 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig