02. jan. 2026 kl. 15:11
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas i højeste niveau siden juni 2024 efter ordrebonanza

Vestas i højeste niveau siden juni 2024 efter ordrebonanza

Vestas fejrede julen og nytåret med en række ordreannonceringer, der giver håb og tro på forbedret indtjening fremover for den danske vindmøllegigant.

Optimismen fortsætter også med at smitte af på kursen på Vestas-aktien, som lægger ud i 2026 med en kursstigning på 3,2 pct. til 178,90 kr.

Det er fjerde dag med fremgang i aktien, som sidste år blev årets helt store højdespringer på børsen i København med en stigning på 77 pct.

På årets sidste dag annoncerede Vestas ordrer med en samlet kapacitet på 1045 megawatt.

Dermed nåede selskabet op på en samlet annonceret ordreindgang i fjerde kvartal på 5476 megawatt.

Udviklingen og udsigterne lover godt for aktivitetsniveauet for Vestas fremadrettet, lød det tidligere på dagen var analytikerne hos Jyske Bank.

- Vestas er på rette vej i forhold til at genetablere indtjeningsevnen, hvor vi forventer en gradvis bedring i profitabiliteten hen over de næste par år i takt med, at kvaliteten af ordrebogen forbedres, omkostningerne til indkøring af produktionen på den nye havvindmølle falder bort og serviceforretningen vender tilbage til mere normale indtjeningsniveauer, skrev Jyske Bank.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 62 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig