03. dec. 2025 kl. 07:35
20 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zara-ejeren Inditex accelererer salget i november

Zara-ejeren Inditex accelererer salget i november

Den spanske Zara-ejer Inditex accelererede salget i november, hvilket understreger virksomhedens modstandsdygtighed over for den svækkede forbrugerstemning, der rammer de fleste modetøjsforhandlere.

Salget hos verdens største børsnoterede tøjforhandler, eksklusive valutakurseffekter, steg med 10,6 pct. i de fire uger frem til 1. december, fremgår det af onsdagens regnskab for det forskudte tredje kvartal.

Omsætningsvæksten i de første uger af Inditex' fjerde regnskabskvartal er dermed accelereret fra en stigning i salget på 8,4 pct. i det forskudte tredje kvartal.

I de tre måneder frem til og med 31. oktober steg den rapporterede omsætning med 4,9 pct. til 9,8 mia. euro, hvilket er på linje med analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News.

Stigningen giver en vis lettelse efter en svag periode og kan lette bekymringen om, at den spanske detailhandler var ved at miste fart.

Inditex' mangeårige formel med lave lagerniveauer, trenddrevne designs og en agil forsyningskæde har længe givet selskabet en fordel i forhold til konkurrenter som svenske Hennes & Mauritz.

På Tradegate handles aktien 2,2 pct. højere onsdag morgen før den rigtige børsstart klokken 9 i Madrid.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,2
Baseret på 17 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig