19. feb. 2026 kl. 11:07
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand Pharma OVERBLIK Q4: Større omkostninger venter i studiespækket 2026

Zealand Pharma OVERBLIK Q4: Større omkostninger venter i studiespækket 2026

Zealand Pharma har leveret både milliardomsætning og -overskud i 2025, hvor biotekselskabet fandt en partner i Roche til vægttabskandidaten Petrelintid. Forud venter et 2026 spækket med nye data. Her er et overblik over regnskabet:

* Selve regnskabet fra Zealand Pharma var vanen tro uden større overraskelser, da det primært er nye data med selskabets midler, der har markedets opmærksomhed.

* Nyt om midlerne venter til gengæld i en lind strøm i 2026, og allerede om nogle uger - inden udgangen af første kvartal - venter data fra et fase 2-studie med selskabets kronjuvel, Petrelintid. I årets løb venter også data fra et fase 3-studie med Survodutid, som Zealand samarbejder med tyske Boehringer Ingelheim om.

* I 2026 venter Zealand yderligere milepælsbetalinger fra Roche på 700 mio. dollar - cirka 4,4 mia. kr.

* Omsætningen landede i 2025 på knap 9215 mio. kr., da Zealand Pharma i forbindelse med samarbejdet med Roche modtog forskudsbetaling på 9,2 mia. kr.

* Den bugnende toplinje smittede af på resten af regnskabet, og på bundlinjen kunne Zealand Pharma notere sig et sjældent milliardoverskud.

* Zealand Pharma havde i 2025 nettodriftsomkostninger for knap 2255 mio. kr.

* I 2026 skal nettodriftsomkostningerne yderligere op, og Zealand Pharma spår i det nye regnskabsår omkostninger for 2700-3300 mio. kr.

Tabel for Zealand Pharmas årsregnskab for 2025:

Mio. kr.
FY 2025FY 2025 (e)
FY 2026 (e)
FY 2024
Omsætning
92149205425862,7
Netto driftsomkostninger
2254,62272,93317,11327,0
Resultat af primær drift
6959,46941,5887-1272,2
Resultat før skat
7001,169531336-1083,4
Nettoresultat
6455,06414,51187,5-1078,8

(e): Medianestimater indsamlet af Bloomberg News hos op mod 17 analytikere. Tallene er trukket 16. februar.

Zealand Pharmas forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved FY 2025
Nettodriftsomkostninger
2700-3300

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 156 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig