23. jan. 2025 kl. 15:35
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

2024 var globalt rekordår for børshandlede produkter

De globale kapitalstrømme mod børshandlede produkter, ETP´ere, voksede i 2024 til rekordniveau, hvor valget af Donald Trump som USA´s præsident for alvor satte gang i risikoappetitten.

Det viser Blackrocks "Global ETP Flows"-rapport.

Investeringerne i ETP´er, der følger underliggende aktiver som eksempelvis aktier, obligationer og råvarer, steg med 1800 mia. dollar i 2024, hvilket er et godt stykke over den hidtidige rekord i 2021 på 1300 mia. dollar.

Der kom for alvor gang i investeringerne i november, da det stod klart, at Donald Trump ville overtage den amerikanske præsidentpost. I løbet af måneden blev der hældt 150,4 mia. dollar ind i amerikanske aktie-ETP´er, hvilket var dobbelt op fra måneden før.

Netop amerikanske aktier viste sig at være den mest populære allokering over hele året med tilstrømninger på i alt 826,1 mia. ud af den samlede globale tilstrømning i aktiefonde på 1.300 mia. dollar.

Fastforrentede ETP´er voksede med 437,2 mia. dollar globalt, mens råvarer for første gang i tre år voksede med 0,4 mia. dollar, viser Blackrocks opgørelse.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her