Onsdag er fokus rettet på Nvidia, der efter den amerikanske børslukning præsenterer regnskab for andet kvartal, der kan få stor betydning for markederne bredt set.
Det vurderer Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.
- Nvidia er verdens mest værdifulde selskab og har i år som det første selskab nogensinde passeret en markedsværdi på 4000 mia. dollar - eller ca. 25.500 mia. kr. Det betyder, at selskabet fylder meget i det amerikanske aktiemarked, og derfor er udviklingen i Nvidias aktiekurs i høj grad også retningsbestemmende for, hvordan det generelt går på markederne. Det har vi fået bekræftet i år, hvor Nvidia er steget mere end 30 pct., hvilket bl.a. har været en stærkt medvirkende årsag til, at amerikanske aktier har nået nye højder i 2025, siger Philip Jagd.
Nvidias markedsværdi på over 4400 mia. dollar viser sig også tydeligt i det brede S&P 500-indeks, hvor chipaktien vægter 7,6 pct. Store udsving i aktien vil derfor også kunne spores på det amerikanske hovedindeks.
Regnskabet bliver dertil et pejlemærke for investorerne med interesse for selskaber der arbejder med kunstig intelligens. AI-temaet har den seneste uges tid været under pres, efter at en rapport fra MIT viste, at 95 pct. af alle virksomheder endnu ikke får øgede indtægter fra deres investeringer i kunstig intelligens, og efter at Sam Altman, chefen for ChatGPT-ejeren OpenAI, udtalte, at der er tegn på en boble i AI-investeringer. Det skabte i sidste uge generelle fald til netop AI-aktier.
- Nvidia er den førende AI-spiller, og derfor kan selskabets regnskabsaflæggelse også give et fingerpeg om, hvorvidt der er hold i disse bekymringer eller ej, fortsætter aktiechefen.
Nvidia er fanget i krydsilden af handelskrigen mellem USA og Kina, hvor især selskabets salg af H20-chips har været i fokus den seneste tid.
Først har Nvidia ikke været i stand til at levere disse systemer grundet regler, som Trump-administrationen indførte i april. Men mandag den 11. august bekræftede præsident Donald Trump den utraditionelle aftale, hvor de to chipproducenter Nvidia og AMD skal betale en 15 pct. afgift af sine indtægter fra Kina til den amerikanske stat.
I onsdags kom det dog frem, at Nvidia midlertidigt har sat produktionen af sin H20-chip til Kina på pause, efter de kinesiske myndigheder advarede virksomheder mod at købe chippen på grund af potentielle sikkerhedsrisici.
Nvidia vil i stedet søge om at få godkendt en mere avanceret chip, der kan godtages af både Kina og USA.
- Ti kvartaler er der gået i træk med positive overraskelser fra Nvidia, både når det gælder salg og indtjening. Kun det sidste af disse viste en spids lavere margin end tidligere. Mange vil i aften kigge på netop marginen, og hvad selskabet indikerer af ordreudsigter for det kommende kvartal - specielt fra kinesiske kunder, afslutter Philip Jagd.
Nvidia-aktien steg tirsdag med 1,1 pct.
.\\˙ MarketWire
Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her