03. jul. 2026 kl. 06:38
233 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: Stigningerne ser ud til at kunne fortsætte

Aktier/tendens: Stigningerne ser ud til at kunne fortsætte

Der er fredag udsigt til fortsatte stigninger på aktiemarkederne. De asiatiske aktier ligger fredag morgen i positivt terræn, og det samme er tilfældet for futures for det amerikanske aktiemarked, der dog holder lukket grundet fejring af den amerikanske uafhængighedsdag.

Det japanske Nikkei 225-indeks stiger fredag morgen med 1,5 pct., og de kinesiske indeks er ligeledes oppe med i omegnen 1 pct. Futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks ligger på samme tid med stigninger på 0,2-1 pct. Den tyske DAX-future vender næsen op 0,6 pct.

Torsdag endte det danske aktiemarked i et pænt plus, og samtlige C25-aktier steg. I toppen strålede Carlsberg og ISS, der steg henholdvis 6 og 4,8 pct., mens bundplaceringerne blev indtaget af AL Sydbank og Demant med stigninger på henholdsvis 0,1 og 0,8 pct. Samlet gik C25-indekset frem med 2,6 pct. til 1895,92.

Fredag er det småt med skemasat selskabsnyt. Dog har Mærsk, ISS og Pandora fået løftede kursmål. Mærsk er blevet løftet af Goldman Sachs og Citi, mens DNB Carnegie har kigget på ISS og løftet kursmålet. Jyske Bank har haft gang i regnearkene for Pandora.

MÆRSK HAR FÅET LØFTET KURSMÅL AF TO AMERIKANSKE FINANSHUSE

Mærsk har fået anbefaling og kursmål løftet af Goldman Sachs efter selskabets opjustering sent mandag. Goldman Sachs har hævet kursmålet med 3000 kr. til 16.000 kr., og banken dropper salgsanbefalingen til fordel for anbefalingen "neutral".

En anden amerikansk storbank Citi har også regnet sig frem til et højere kursmål for Mærsk efter opjusteringen. Her er kursmålet sat op til 17.543 kr. fra 17.078 kr. Citi har løftet sit estimat for Mærsks driftsindtjening, EBITDA, i år fra 8,6 mia. dollar til 9,8 mia. dollar, hvilket er i toppen af Mærsks nye prognosespænd på 8-10 mia. dollar. Mærsk ventede før mandagens opjustering et EBITDA på 4,5-7 mia. dollar.

Mærsk B steg torsdag 4,8 pct. til 284,60 kr. og har dermed indhentet den negative udvikling efter selskabets nedjustering sent mandag.

NYE KURSMÅL TIL ISS OG PANDORA

ISS, der torsdag lukkede næstøverst i C25, har fået hævet kursmålet af DNB Carnegie til 330 kr. fra 300 kr. og fået gentaget den positive anbefaling "køb". Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Pandora har fået løftet kursmålet markant hos Jyske Bank efter et kraftigt fald i sølv- og guldpriserne har katapulteret den i vejret.

Udviklingen i de vigtige råvarekomponenter til smykkeproduktionen betyder nemlig et mindre pres på indtjeningen end tidligere ventet. Af samme grund løfter Jyske Bank kursmålet for aktien til 850 kr. fra 700 kr. med en uændret købsanbefaling.

Pandora steg torsdag 2,5 pct. til 761,80 kr.

JPMORGAN SER EN OVERRASKELSE AF DE STØRRE FRA NOVO

Når Novo Nordisk afleverer sit regnskab for andet kvartal, spår analytikerne i JPMorgan en overraskelse af de større. Finanshusets analytikere venter, at salget af det danske medicinalselskabs vægttabspille, Wegovy Pill, vil slå markedets forventninger i form af Bloombergs konsensusestimater med 22 pct., da salget spås at nå 3,6 mia. kr. i perioden, fremgår det af en analyse dateret den 29. juni.

Bloombergs konsensus lyder på et salg på 2,89 mia. kr. Det er dog vigtigt at notere, at konsensusestimaterne endnu ikke har indregnet de seneste totale recepttal på pillen i USA og derfor kan ændres.

På et generelt plan ser det ligeledes positivt ud for medicinalgiganten, skriver JPMorgan.

Novo Nordisk steg 2,5 pct. til 332 kr. - det højeste niveau siden begyndelsen af februar.

VESTAS SES LEVERE UNDERSTØTTENDE KVARTAL

Vindmølleproducenten Vestas fik rundet andet kvartal af med en række ordremeddelelser, og næste større begivenhed er halvårsregnskabet den 12. august.

Hos finanshuset Jefferies venter analytikerne et "understøttende" kvartal som følge af den solide ordreindgang i landvindaktiviteterne og en "fortsat stærk projekteksekvering inden for især offshore-området."

Vestas lukkede torsdag med et plus på 0,6 pct. i 188,30 kr.

A&O PÅ OPKJØB I NORGE

Brødrene A. & O. har lagt et kontant købstilbud på norske Elektroimportøren, der tilbyder aktionærerne 22 norske kr. per aktie i selskabet. Det fremgår af en meddelelse fredag.

Tilbuddet per aktie svarer til en præmie på 57 pct. og værdisætter Elektroimportøren til 1117 mio. norske kr.

A&O-aktien steg torsdag 0,2 pct. til 89,70 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 311 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig