10. jul. 2026 kl. 06:16
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: Tryg sparker regnsskabsæsonen i gang

Aktier/tendens: Tryg sparker regnsskabsæsonen i gang

Fredag morgen kan man ikke komme uden om forsikringskæmpen Tryg, som har fremlagt regnskab for andet kvartal. Resultaterne lander stort set præcis efter analytikernes drejebog, med en lille positiv overraskelse i investeringsresultatet.

Ser man mere bredt på markederne i Europa og USA lægger futures sig tæt op af nulpunktet, dog med tendens til at tippe mod en rød åbning. DAX-futuren, der normalt er et godt pejlemærke for det danske marked, indikerer fald på 0,1 pct. fra start, mens amerikanske futures peger mod fald 0,1-0,2 pct., når markedet åbner senere på dagen.

Torsdag lukkede C25-indekset 0,8 pct. højere i 1880,08, da risikovilligheden blandt handlerne indfandt sig en smule igen, efter at USA's præsident, Donald Trump, onsdag afbrød våbenhvilen med Iran og iværksatte nye angreb på landet.

TRYG KLARER ANDET KVARTAL SOM VENTET

Trygs forsikringsresultat blev næsten halveret i andet kvartal og landede på 1190 mio. kr. mod 2307 mio. kr. i samme periode sidste år.

Den markante tilbagegang kommer dog ikke som nogen overraskelse. Allerede i slutningen af april varslede Tryg en hensættelse på 1,2 mia. kr. som følge af en principiel Højesteretsdom om arbejdsskadesager.

Analytikerne havde på forhånd estimeret et forsikringsresultat på 1188 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Tryg.

Ser man bort fra den ekstraordinære hensættelse, leverede Tryg et stærkere resultat i kvartalet. Forsikringsresultatet steg med omkring 4 pct. til 2390 mio. kr.

Investeringerne gav i kvartalet Tryg et positivt afkast på 262 mio. kr., mens analytikerne til sammenligning havde estimeret et plus på 130 mio. kr. I samme kvartal sidste går gav investeringerne et plus på 110 mio. kr.

Tryg fastholder desuden forventningerne til 2027, hvor målet er et forsikringsresultat resultat på mellem 8,0 og 8,4 mia. kr. og en combined ratio på omkring 81. Selskabet udbetaler kvartalsudbytte på 2,15 kr. per aktie.

Tryg-aktien steg 0,8 pct. til 154 kr. torsdag.

DANSKE BANK OG HUSCOMPAGNIET FÅR JUSTERET KURSMÅL

Danske Bank har fået sænket sit kursmål hos Jyske Bank til 375 kr. fra 400 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes, viser data fra Bloomberg News.

Aktien i Danske Bank steg 2,4 pct. torsdag til rekordniveauet 369,60 kr. Aktien er steget med 27,4 pct. i år.

Huscompagniet får trimmet kursmålet hos SEB til 35 kr. fra 37 kr. Anbefalingen er fortsat "hold".

Det fremgår af Bloomberg News.

Typehus-aktien lukkede torsdagens handel 0,3 pct. højere i 32,60 kr.

Der er til formiddag også et par nye tal, som handlerne kan holde øje med.

Mærsk kan se frem til nye ratetal fra SCFI, efter at rederiet torsdag sejlede tilbage, da det meddelte, at det vil føre endnu en rute, MECL, gennem Det Røde Hav og Suezkanalen.

Beslutningen skærer flere dage af transittiderne og øger dermed kapaciteten, hvilket i sidste ende kan ramme fragtraterne og indtjeningen hos rederiet. Mærsks B-aktie dykkede 3,4 pct. torsdag til 15.900 kr.

DFDS offentliggør fredag formiddag fragtmængder og passagertal for juni. I maj faldt DFDS's samlede fragtmængder med 1,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Fragtmængderne landede på 3.604.000 lanemeter. Justeres der for ruteændringer, var det 1,7 pct. lavere end i maj 2025.

Antallet af passagerer gik tilbage i maj med 1,9 pct., når der justeres for ruteændringer, til 443.000 sammenlignet med samme måned sidste år.

DFDS bakkede 0,8 pct. til 118,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 341 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig