Danske Bank blander sig fra start i toppen af C25-indekset, efter at banken fredag morgen oppræciserede forventningerne til året og viste solide takter i tredje kvartal.
Stemningen er generelt god på det danske aktiemarked, hvor langt hovedparten af eliteaktierne åbner i grønt.
C25-indekset stiger fra start med 0,5 pct. til 1697,75.
Foruden Danske Bank ligger Zealand Pharma godt til og har kurs mod sin fjerde handelsdag i træk med plus. Omvendt falder fedmekollegaen Novo Nordisk igen efter sit store dyk torsdag.
Også Netcompany kan komme i fokus med sin kapitalmarkedsdag, der afholdes fredag. Selskabet afleverede torsdag regnskab, og børshuset ABG har efterfølgende løftet sin anbefaling af aktien til "køb".
DANSKE BANK LØFTER TOPPEN
Danske Bank er kommet bedre end ventet gennem tredje kvartal målt på overskuddet og oppræciserer forventningerne til hele året.
Storbanken venter nu et overskud efter skat i "den høje ende" af det tidligere udmeldte forventningsinterval på 21-23 mia. kr.
Omkostningsforventningerne fastholdes i niveauet op til 26 mia. kr., og de samlede indtægter ses fortsat lande en smule lavere end i 2024, hvor den post endte på 58,4 mia. kr.
I tredje kvartal endte overskuddet på 5520 kr. mod ventede 5455 mio. kr. af analytikerne. Til sammenligning bød tredje kvartal sidste år på et overskud på 6165 mio. kr.
De samlede indtægter skuffede omvendt en smule i forhold til forventningerne, hvor især handelsindtægterne trak ned. Nettorenteindtægterne var dog en spids højere, end analytikerne havde sat næsen op efter, og gebyrindtægterne voksede mere end ventet.
- De ligger lidt lavere på de samlede indtægter, men jeg noterer mig, at kvaliteten af indtægterne er højere end forventet, udtaler Mikkel Emil Jensen til MarketWire.
Danske Bank stiger 2,3 pct. til 286,50 kr.
NOVO SÆNKES AF SHB
Novo Nordisk-aktien falder yderligere tilbage fra start fredag, efter at aktien torsdag blev sendt ned med 3,6 pct. oven på nyheden om, at selskabet har øget sit bud på biotekselskabet Metsera og dermed indledt en budkrig med Pfizer. Samtidig pressede et stærkt regnskab fra konkurrenten Eli Lilly aktien tilbage.
Oven i hatten har svenske SHB sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" og noterer sig, at banken har"svært ved at forstå den strategiske logik" hos selskabet.
Det sker blandt andet efter massive udskiftninger i Novos ledelse, heriblandt Lars Fruergaard Jørgensens overraskende exit i maj, og hovedparten af bestyrelsens beslutning om at fratræde efter uenighed med Novo Nordisk Fonden.
Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har derfor sat et nyt hold og overtager også rollen som formand for Novo Nordisk på en ekstraordinær generalforsamling senere i november.
- Flere begivenheder har undermineret vores oprindelige tese. Det begyndte med et uventet skifte af administrerende direktør i maj, efterfulgt af at en observatør i bestyrelsen hurtigt blev formand, skriver SHB blandt andet og sænker kursmålet for aktien til 330 kr. fra 480 kr.
Novo Nordisk falder 0,7 pct. til 320,25 kr.
NETCOMPANY LØFTET TIL KØB
Netcompany afholder fredag kapitalmarkedsdag, hvor it-selskabet ventes at knytte flere kommentarer til sine langsigtede mål, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag.
Kapitalmarkedsdagen kommer dagen efter regnskabet for tredje kvartal, hvor selskabet realiserede en omsætning på 2167,8 mio. kr. og et justeret, organisk driftsresultat (EBITDA) på 332,3 mio. kr.
Til gengæld blev bundlinjen hevet i rødt af engangsomkostninger blandt andet relateret til opkøbet af SDC.
ABG Sundal Collier har efter torsdagens regnskab løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold" og løftet kursmålet til 350 kr. fra 300 kr.
Derudover har Nordea hævet kursmålet for Netcompany til 365 kr. fra 305 kr. og gentaget "køb".
Aktien i Netcompany stiger 3,3 pct. til 316,60 kr.
Blandt andre analytikerændringer har rederiet Norden efter sit regnskab torsdag fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos finanshuset Kepler Cheuvreux. I samme ombæring er kursmålet hævet til 278 kr. fra 274 kr.
Norden viste i tredje fremgang på bundlinjen og løftede tidligere på ugen forventningerne til året.
Aktien falder 1,9 pct. til 257,40 kr.
.\\˙ MarketWire
Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du 
 vurdere artiklen?
					
				Vær den første til at anmelde
				Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her 