Comeback til de trængte aktier i medicinalselskaberne Novo Nordisk og Zealand Pharma er med til at sikre en pæn start på den nye uge for de danske aktier, der havde en rædselsfuld sidste uge med fald på alle fem handelsdage til C25-indekset. Fredag var faldet på 1,8 pct.
Men i mandagens tidlige handel stiger det danske eliteindeks med 0,4 pct. til 1642,85, og også Demant og Bavarian Nordic er med til at trække op.
Fredag var det en rædselsfuld arbejdsmarkedsrapport fra USA og indførslen af nye toldsatser fra USA mod en række lande, der skræmte investorerne fra at købe op i aktierne, men mandag morgen synes markedet at have rystet forskrækkelserne af sig.
- Aktiemarkederne i Asien er de fleste steder steget lidt, og det tegner til, at vi får en positiv åbning for de europæiske aktier efter et halvstort kursfald fredag, skrev Niels Rønholt, der er cheføkonom hos Jyske Bank, i en kommentar inden åbningen mandag.
Med til at trække op er Novo Nordisk, der i sidste uge havde en rædselsuge med et fald på over 30 pct. oven på en stor nedjustering og dårligt nyt fra USA.
Det har også kastet en række sænkede kursmål og anbefalinger af sig, og senest har amerikanske Goldman Sachs sænket sit kursmål til 400 kr. fra 745 kr. Anbefalingen er dog stadig "køb", viser data fra Bloomberg News.
Aktien stiger mandag morgen med 1,4 pct. til 313,20 kr. Zealand Pharma stiger samtidig med 1,7 pct. til 333,10 kr.
DEMANT I FOKUS MED LØFTET ANBEFALING
Med fremme er også Demant, der stiger med 1,5 pct. til 248,40 oven på en løftet anbefaling hos Morningstar, der har skruet op til "køb" fra "hold". Kursmålet på 290 kr. står ved magt, fremgik det sent fredag af data fra Bloomberg News.
Aktien havde en meget tung sidste uge med et samlet fald på 12,5 pct. oven på blandt andet et uhyre svagt regnskab fra den italienske forhandlerkæde Amplifon.
Entreprenørkoncernen Aarsleff kan se sit kursmål hos DNB Carnegie blive løftet til 835 kr. fra 760 kr. Også her gentages den positive anbefaling "køb".
Aktien stiger fra start mandag med 3 pct. til 719 kr.
SEB: TILBUD PÅ BAVARIAN ER 20 PCT. UNDER FAIR NIVEAU
Også vaccineproducenten Bavarian Nordic er under lup.
I et analysenotat peger svenske SEB på, at det officielle købstilbud på 233 kr. per aktie fra Nordic Capital og Permira, som i starten af sidste uge landede i indbakken hos Bavarian, er 20 pct. under den fair værdi.
SEB hæver derfor kursmålet for Bavarian til 285 kr. fra 275 kr. og gentager anbefalingen "køb".
- Overtagelsesbuddet på 3 mia. dollar (233 kr. per aktie) fra Nordic Capital og Permira er cirka 20 pct. under, hvad vi estimerer til at være fair value, skriver SEB i notatet.
- Vi mener, at Bavarian Nordic nærmer sig betydelige forbedringer i profitabiliteten med fortsat omsætningsvækst samt at skabe bæredygtige langsigtede pengestrømme med et attraktivt afkast på de frie pengestrømme, fremgår det videre.
Bavarian-aktien gik på fredag på weekend med et fald på 0,8 pct., men mandag morgen løftes aktien med 0,8 pct. til 237,50 kr.
Weekendens kraftige regnvejr i Danmark har blot medført et begrænset antal skadeanmeldelser hos forsikringsselskaberne, lyder det i hvert fald fra Tryg ifølge Ritzau.
Trygs aktie var en af de få, der fredag klarede frisag herhjemme, da den steg med 0,1 pct., og mandag morgen fortsætter den op med 0,3 pct. til 158,50 kr. Alm. Brand stiger med 0,6 pct. til 17,96 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her