En opjustering og et stærkt regnskab for andet kvartal fra A.P. Møller-Mærsk belønnes torsdag med en topplacering i det danske C25-indeks.
Rederikoncernens divisioner leverede alle over det forventede, og opjusteringen er da også større, end markedet havde regnet med.
Også Novo tager lidt revanche torsdag efter en hård modtagelse for regnskabet for andet kvartal.
Det danske C25-indeks stiger 0,9 pct. til 1642,26 med fremgang til 23 af eliteindeksets 25 aktier.
- Vi er på vej ind i regnskabssæsonen, og der kommer en masse regnskaber over de næste uger. Det er det, der er fokus på, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire
- Jeg tror, at der er mange, der slikker deres sår efter de store udsving på særligt Novo i sidste uge. Derfor er der nok lidt stilhed frem til regnskabssæsonen, hvor vi skal have målt pulsen på selskaberne, fortsætter han.
Med i bevidstheden er fortsat også USA´s præsident, Donald Trump. Senest har præsidenten truet med told på blandt andet medicin og computerchips.
Nederst i eliteindekset har den grønne duo Ørsted og Vestas lagt sig med fald på 0,9 og 1,6 pct., men uden selskabsspecifikke nyheder.
MÆRSK MED STÆRK OPJUSTERING
A.P. Møller-Mærsk har oplevet en overraskende modstandsdygtig efterspørgsel på fragtmarkederne uden for Nordamerika i andet kvartal, og det har kastet en opjustering af årets forventninger af sig.
Der ventes nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 8,0-9,5 mia. dollar fra tidligere 6-9 mia. dollar, mens forventningerne i markedet ifølge Bloomberg News var 8,0 mia. dollar. Sammenlignet med midtpunktet for Mærsks nye forventninger i 8,75 mia. dollar er der altså tale om en positiv overraskelse.
Mærsks B-aktie går da også i vejret torsdag med et plus på 2,3 pct. til 13.430 kr.
Selve andet kvartal var også positiv læsning for investorerne, hvor Mærsks divisioner alle præsterede over forventning. For den største division, Ocean, var der endda tale om en uventet fremgang.
NOVO SUNDER SIG
Novo Nordisk kommer sig lidt torsdag efter en tumultarisk periode siden sidste uge, hvor medicinalselskabet nedjusterede forventningerne.
Onsdag var der igen pres på Novo efter regnskabet for andet kvartal, der ellers ikke bød på de store overraskelser efter nedjusteringen.
Aktien i Novo stiger torsdag ved middagstid 2,2 pct. til 295,95 kr. Fremgangen følger dog også et fald på over 5 pct. onsdag og et ugefald sidste uge på næsten 32 pct.
Også truslen om høje toldsatser på medicin fra USA har lagt en dæmper på medicinalsektoren, men torsdag går også Genmab i vejret, inden selskabet selv gør status for sit andet kvartal efter dansk børslukketid.
En del af udviklingen i kvartalet er dog kendt, da flere af Genmabs partnere som Johnson & Johnson, Novartis og Abbvie har fremlagt salgstal.
Genmab stiger 1,4 pct. til 1396,50 kr.
KØBSANBEFALING TIL NETCOMPANY
Netcompany har fået hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos Jyske Bank, der dog fastholder kursmålet på 325 kr. per aktie.
Ændringen af anbefalingen sker som følge af, at aktien er faldet med 30 pct., siden Jyske Bank satte anbefalingen til "hold", noterer banken.
Netcompany stiger 3,1 pct. til 242,60 kr.
Imens har Pandora fået trimmet kursmålet til 1140 kr. fra 1200 kr. hos Danske Bank med en gentaget "hold"-anbefaling.
Smykkeproducenten bakker 0,7 pct. til 1029 kr.
Der er også analysenyt om Demant, som hos finanshuset Rothschild & Co Redburn har fået løftet kursmålet til 345 kr. fra 315 kr. Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af Bloomberg News.
Demant-aktien stiger 1,0 pct. til 252 kr.
Køkkenproducenten TCM har indgået en aftale om at overtage de resterende 55 pct. af internethandelsvirksomheden Celebert.
Aftalen var kommunikeret før, men timingen er dog ikke helt som planlagt, da overtagelsen kommer til at falde lidt senere på året end oprindeligt ventet, og det koster en nedjustering af forventningerne til omsætningen og driftsoverskuddet i andet kvartal.
TCM-aktien ligger uændret i 73,60 kr.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her