En opblødning i den ellers heftige retorik over for Kina fra USA´s præsident, Donald Trump, i løbet af søndagen sikrer mandag morgen klare stigninger til de amerikanske futures og mere moderat fremgang i Europa.
Blandt enkeltaktierne herhjemme tager Genmab opmærksomhed med et pænt løftet kursmål, og i den mindre afdeling kan de tilbageværende Skako-aktionærer se frem til mere udlodning, efter at de sidste driftsmæssige aktiviteter er blevet afskibet.
Fredag var der ellers godt med panik på, da Donald Trump truede med 100 pct. ekstra told på kinesiske varer som svar på det, præsidenten kaldte for "fjendtlig" eksportkontrol med sjældne jordarter.
Men søndag mente Trump - igen via sit sociale medie, Truth Social - at det nok skal gå med forhandlingerne med Kina alligevel.
- Efter amerikanske toldtrusler fredag lød der mere forsonende retorik søndag fra Trump (”Don’t worry about China, it will all be fine! Highly respected President Xi just had a bad moment,” skrev han på Truth Social), som amerikanske aktiefutures stiger på her til morgen, skriver Ib Fredslund Madsen, der er chefstrateg hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.
Fredag skabte spændingerne ellers tunge fald i USA, men opblødningen betyder, at der mandag morgen er klare stigninger på over 1 pct. til futures for alle tre toneangivende indeks i USA.
For de største europæiske indeks indikeres der mere moderate stigninger.
Herhjemme steg det danske C25-indeks fredag marginalt, inden panikken brød ud.
GENMAB GAVNES AF LØFTET KURSMÅL
Genmab har fået løftet kursmålet for sin amerikanske notering af børshuset Leerink til 39 dollar fra 34 dollar.
Der går ti ADR på én aktie børsnoteret i København, og det nye kursmål svarer således til 2506 kr. - et løft fra 2185 kr.
Anbefalingen er uændret "outperform", viser data fra Bloomberg News.
Genmab-aktien faldt fredag med 1 pct. til 2044 kr., og dermed indikerer det nye kursmål et potentiale på 22,6 pct.
DSV, som fredag faldt med 0,3 pct. til 1296,50 kr., har fået sænket sit kursmål hos britiske HSBC til 1700 kr. fra 1800 kr.
Anbefalingen er dog fortsat i positivt terræn på "køb", viser data fra Bloomberg News.
For energiselskabet Ørsted er det gået i den modsatte retning, idet tyske Berenberg har løftet sit kursmål til 140 kr. fra 130 kr. og gentaget sin købsanbefaling.
Ørsted sluttede fredag 3,0 pct. højere i 122,55 kr.
Novo Nordisk har fået sænket sit kursmål til 530 kr. fra 625 kr. hos finanshuset SEB.
Anbefalingen er fortsat "køb", viser data fra Bloomberg News.
Novo-aktien faldt fredag med 0,7 pct. til 376,95 kr.
SKAKO SÆLGER DE SIDSTE DRIFTSAKTIVITETER OG UDLODDER IGEN
Blandt sidepairerne har Skako indgået en aftale om at sælge sit datterselskab Skako Vibrations til Vibe Holding, der er kontrolleret af en fransk kapitalfond.
Det oplyste selskabet sent fredag.
Med aftalen har Skako frasolgt alle sine resterende driftsaktiviteter. Provenuet fra frasalget, der forventeligt vil ligge i niveauet 150-160 mio. kr., ventes udloddet til selskabets aktionærer som enten udbytte, kapitalnedsættelse, aktietilbagekøb eller en kombination.
Udlodningen ventes at svare til 47,92-51,12 kr. per nuværende udestående aktie eksklusive Skakos egne.
Skako-aktien lukkede fredag 0,3 pct. højere i 60,80 kr.
Tilbage i C25 kan der komme teknisk pres på Tryg, idet retten til et udbytte på 2,05 kr. per aktie fragår.
Tryg sluttede fredag 1,6 pct. lavere i 165 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her