Håb om en snarlig genåbning af det amerikanske statsapparat har sendt aktierne i vejret på de globale aktiemarkeder fra ugens begyndelse, hvor der herhjemme nærmest vanen tro vil være fokus på Novo Nordisk. Det skyldes, at Novo er blevet sorteret fra i budkrigen om amerikanske Metsera.
Overordnet har investorerne dog fået mod på tilværelsen, efter at procedureafstemning natten til mandag dansk tid viste, at Senatet har fundet de nødvendige 60 stemmer og fremmet et lovforslag om en genåbning. Der er endnu ikke programsat en endelig afstemning, men Senatet mødes igen mandag.
Desuden skal forslaget, der har opbakning fra en række demokrater, også godkendes i Repræsentanternes Hus.
Den amerikanske indeksfutures ligger alle i grønt, og i Tyskland stiger DAX-futuren 1,4 pct. Det hjemlige C25-indeket dykkede fredag 0,9 pct. til 1681,05 blandt andet efter et stort fald i Novo-aktien på 5,1 pct. til 291,20 kr. Det er det laveste lukkeniveau siden den 6. august, hvor Novo-aktien lukkede i 289,50 kr. - det laveste niveau siden juli 2021.
NOVO TRÆKKER SIG FRA BUDKRIG OM METSERA
I løbet af weekenden oplyste Novo Nordisks udkårne - det amerikanske biotekselskab Metsera - at det har valgt et bud fra Pfizer frem for et ellers højere bud fra Novo Nordisk.
Det sker ifølge Bloomberg News efter en opringning fra de amerikanske konkurrencemyndigheder, der oplyste Metsera om potentielle risici forbundet med et gå videre med et salg til Novo Nordisk. Pfizer derimod havde allerede fået grønt af konkurrencemyndigheden til at gå videre med et opkøb.
- Det efterlader Novo Nordisk samme sted som før den her budkrig. Jeg tror, at Novo Nordisk gerne ville have haft fat i Metsera, men det var ikke liv eller død for virksomheden, vurderer Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, over for Ritzau.
Fra Morningstar er der kommet et sænket kursmål for Novo-aktien til 423 kr. fra 458 kr. Samtidig gentages den positive anbefaling "køb" dog.
Ændringen kommer efter en særdeles begivenhedsrig uge for Novo Nordisk, der fremlagde regnskab for tredje kvartal onsdag og dæmpede forventningerne, og indgik en stor prisaftale med USA´s præsident, Donald Trump.
FLERE JUSTERINGER
Den igangværende regnskabssæson ledsages af kursmålsjusteringer på stribe fra børshusene.
Genmab har fået løftet sit kursmål til 2000 kr. fra 1875 kr. hos det britiske børshus Barclays, der gentager anbefalingen "outperform". Fredag faldt Genmab 1,1 pct. til 1847,50 kr.
Ørsted, der steg 1,9 pct. fredag til 117,55 kr., har fået skåret en tier af sit kursmål hos Goldman Sachs, der nu sigter efter 120 kr. og gentager anbefalingen "neutral".
Demant har fået snittet sit kursmål hos Morgan Stanley til 250 kr. fra 267 kr., men med en uændret positiv anbefaling, "outperform". Fredag faldt Demant 1,1 pct. til 220,80 kr.
Danske Bank får løftet kursmålet hos Mediobanca med 5 pct. til 311 kr. fra tidligere 297 kr. Det berettiger stadig til anbefalingen "neutral". Danske Bank lukkede i 272,50 kr. fredag efter en stigning på 0,1 pct.
Også sidepapirerne Schouw & Co. og Chemometec har været under lup.
Størst er ændringen for Chemometec, der har fået lagt 90 kr. på kursmålet hos DNB Carnegie, der nu sigter efter 875 kr. og gentager "køb". Aktien faldt fredag 2,6 pct. til 694 kr.
Schouw & Co. har fået løftet sit kursmål til 725 kr. fra 685 kr. hos Nordea, der gentager anbefalingen "køb". Schouw lukkede fredag 0,4 pct. lavere i 577 kr.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her