Energiselskabet Ørsted vil få en fremtrædende rolle omkring det danske aktiemarked tirsdag morgen, efter at en amerikansk domstol sent mandag gav grønt lys til at fortsætte arbejdet med havvindmølleprojektet Revolution Wind.
Det får flere analytikere til at vente en klar kursstigning tirsdag, hvilket Ørsted-aktien også allerede noterede sig for på det amerikanske marked mandag aften.
Overordnet er der også umiddelbart udsigt til en let positiv start for det brede marked, efter at Wall Street atter var pakket ind i rekorder mandag aften dansk tid.
Handlen med futures, der lader investorerne spekulere i fremtidige indeksniveauer, peger tirsdag morgen på små stigninger til både det tyske DAX-indeks og det paneuropæiske Stoxx 50.
Mandag indledte det danske C25-indeks ugen med et fald på 1,0 pct. til 1651,92 - trukket ned af blandt andet Novo Nordisk og Zealand Pharma, der blev kølet lidt ned efter en brandvarm sidste uge.
Novo noterede over sidste uge en stigning på 11,6 pct., så faldet på 1,4 pct. til 383,20 kr. mandag var ikke dramatisk.
ØRSTED FÅR RET I RETTEN
Ørsted kan med stor sandsynlighed se frem til en topplacering i C25 tirsdag morgen, efter at en distriktsdomstol i Washington mandag nedlagde et midlertidigt forbud mod en ordre fra det amerikanske indenrigsministerium om et byggestop på havvindprojektet Revolution Wind på 704 megawatt (MW).
Myndighederne udstedte ordren den 22. august, og den 4. september stævnede Revolution Wind myndighederne for at få ordren ophævet.
Sejren i retssalen udløste en stigning på 8,7 pct. til Ørsteds amerikanske notering mandag, og hos Nordnet peger investeringsøkonom Per Hansen på, at noget lignende meget vel kan blive tilfældet herhjemme tirsdag, selv om Ørsted allerede mandag steg med 5,1 pct. til 110,80 kr.
- Det kan være svært at kvantificere, hvad aktien “helt nøjagtig” skal stige tirsdag alene på grund af den amerikanske afgørelse. Ingen ved hvad USA kan finde på af politisk manipulation. Man gør klogt i at være forberedt på det uventede og nye benspænd, skriver Per Hansen i en kommentar, hvor han dog peger på en umiddelbart forventning om en kursstigning på over 5 pct. til Ørsted.
Hos børshuset Clarksons har analytikerne efter meldingen løftet sin anbefaling af Ørsted til "neutral" fra "sælg" og samtidig skruet kursmålet op til 125 kr. fra 120 kr.
UNIBREW FÅR LØFTET ANBEFALING
Jyske Bank ser gode muligheder forude for bryggeriet Royal Unibrew, der har fået løftet anbefalingen til "køb" fra "hold". Kursmålet fastholdes på 590 kr.
Banken henviser i et analysenotat tirsdag morgen til en svag kursudvikling for Unibrew, mens aktiecasen er stærk.
- I en tid, hvor væksten i drikkevaresektoren generelt er under pres, særligt salget af traditionel øl, fremstår Royal Unibrew som et stærkt kort med dets ambitiøse langsigtede vækstmålsætninger om en organisk EBIT-vækst på 6-8 pct., skriver Jyske Bank blandt andet.
- Lykkes det for selskabet af indfri målsætningen, bør det alt andet lige være nok til at løfte aktien tilbage mod historiske værdiansættelsesniveauer, fortsætter banken.
Unibrew lukkede mandag med et fald på 1,6 pct. til 475 kr.
GN har fået hævet kursmålet til 110 kr. fra 82 kr. af finanshuset Goldman Sachs. Anbefalingen af aktien bliver dog fastholdt på negative "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg News.
GN-aktien lukkede mandag med et fald på 0,6 pct. til 115 kr.
For Danske Bank er der også fortsat mere at hente på børsen, vurderer Nordea, som løfter sit kursmål for bankkollegaen til 310 kr. fra 290 kr. Samtidig fastholdes den positive anbefaling "køb", fremgår det af et notat.
Danske Banks aktie tabte mandag 0,7 pct. til 267,90 kr. på børsen i København.
SÆNKEDE KURSMÅL TIL DSV OG MÆRSK
I modsat retning er det gået for både Mærsk og DSV, der har måttet lægge navn til sænkede kursmål hos henholdsvis Morgan Stanley og Barclays.
Mærsk har fået sænket kursmålet hos Morgan Stanley med godt 11 pct. til 10.000 kr. fra 11.400 kr., fremgik det sent mandag af data fra Bloomberg News.
Anbefalingen er fortsat "undervægt".
DSV har samtidig fået sænket sit kursmål hos Barclays til 1700 kr. fra 1800 kr., men her står anbefalingen "overvægt" ved magt, fremgår det af Bloomberg News.
Mærsks B-aktie bakkede mandag med 0,5 pct. til 12.945 kr., og DSV faldt 1,9 pct. til 1295,50 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her