Sydbank vil være i fokus onsdag, da banken som den sidste bank i eliteindekset kommer med regnskab. Også Royal Unibrew skal bedømmes, efter tirsdagens sene regnskab der var krydret med en nedjustering samt et nyt aktietilbagekøbsprogram.
Samlet ventes eliteindekset, C25, at gå frem, hvis det sammenholdes med udviklingen i futures i Tyskland og USA. Den tyske Dax-future stiger 0,2 pct. onsdag morgen, mens Wall Street indikeres til en grøn start med plusser omkring 0,1 pct. for de ledende indeks.
Det danske eliteindeks tabte tirsdag med 0,9 pct. til 1680,15.
SYDBANK OG UNIBREW MED FRISKE TAL
I Sydbanks regnskab for første kvartal vil de centrale indtægtsposter for nettorenter og gebyrer atter være i fokus, når banken med hovedkontor i Aabenraa onsdag morgen aflægger regnskab for andet kvartal.
Sydbanks nettorenteindtægter er i forvejen faldet seks kvartaler i træk fra toppen på 1202 mio. kr. i tredje kvartal 2023 - senest til 950 mio. kr. i første kvartal 2025.
I andet kvartal venter analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Sydbank at se et yderligere fald i nettorenteindtægterne til 914 mio. kr.
Bankaktien faldt 2,4 pct. til 527,50 kr. tirsdag.
I samme branche har Danske Bank fået sat kursmålet op med knap 6 pct. til 270 kr. fra førhen 255 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Anbefalingen af aktien fastholdes på "neutral".
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
UNIBREW PÅ EKSAMENSBORDET
Trods et svagt første kvartal er bryggeriet Royal Unibrew med en god præstation i andet kvartal samlet set kommet fint gennem første halvår, når man kigger på indtjeningen.
Det skyldes blandt andet påskens placering, da den i år faldt i andet kvartal, ligesom en solid udvikling i Vesteuropa og Unibrews internationale segment.
Isoleret set haltede udviklingen i andet kvartal dog efter konsensus blandt analytikerne, når det kommer til toplinjen, mens driften endte nogenlunde på niveau med det ventede.
For hele året tager bryggeriet da også toppen af sit spænd for omsætningsvæksten, der nu ventes at blive 5-6 pct. mod tidligere ventet 5-7 pct., mens prognosen for væksten i driftsresultatet før renter og skat (EBIT) er indsnævret til 8-12 pct. fra tidligere 7-13 pct.
I forbindelse med tirsdagen regnskab lancerede bryggeriet et tilbagekøbsprogram for egne aktier til en værdi af op til 300 mio. kr.
Tirsdag faldt Unibrew 2,3 pct. til 464,80 kr.
FEDME I FOKUS
Novo Nordisks amerikanske rival Ely Lilly leverede tirsdag nye data for vægttabspillen Orforglipron, der viste en lille forbedring sammenlignet med de data, Eli Lilly skuffede med i starten af august.
Det sendte Novo ned med 4,5 pct. til 350,95 kr., mens Ely Lilly steg 5,9 pct.
- Stigningen i Ely Lilly og kursfaldet i Novo Nordisk svarer til 10 pct. forskel i går. Det er en enorm spændvidde. Reelt er det eneste "ændrede og nye", at Novo Nordisk kommer på markedet med sin pille 6-8 måneder før Lilly mod måske tidligere antaget 9-12 måneder. Udviklingen viser meget klart, at det helt og holdt er nyhedsstrømmen, der driver vægttabsaktierne, påpeger investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen.
Investeringsbanken Barclays ser heller ikke nyheden som en gamechanger:
- Hvad betyder dette for Novo Nordisk? Vi ser tirsdagens udmelding som let negativ for Novo... Dog ser vi ikke nogen større ændringer for Novo, konkluderer analytiker Emily Field ifølge Yahoo Finance.
Onsdag har Novo Nordisk fået hævet kursmålet til 410 kr. fra 319 kr. af canadiske BMO, og anbefalingen er fortsat "market perform", fremgår det af Bloomberg News.
ANALYSENYT TIL PANDORA OG DFDS
Pandora får skåret sit kursmål til 1000 kr. fra 1100 kr. hos canadiske RBC, fremgår det af Bloomberg News.
Anbefalingen fastholdes på "sector perform".
Aktien i Pandora steg tirsdag 1,5 pct. til 900,20 kr.
Canadierne har også set på DFDS og sænker kursmålet til 170 kr. fra 200 kr. Det er dog fortsat langt over den aktuelle kurs, og RBC´s gentager anbefalingen "outperform".
Rederiaktien faldt tirsdag 0,6 pct. til 100,40 kr. og er i år faldet 24,8 pct.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her