17. sep. 2025 kl. 10:04
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ALK indgår kinesisk samarbejde: Kan udløse 1,3 mia. kr. - NY

ALK har onsdag annonceret et samarbejde med det Kina-baserede Changchun GeneScience Pharmaceutical, Gensci.

Aftalen giver Gensci rettigheder til en række af ALK´s produkter i Kina og kan udløse en samlet betaling til det danske selskab på i alt 1,3 mia. kr. i en blanding af upfront- og milepælsbetalinger.

- Vi indgår partnerskabet for sammen at stå stærkere. Gensci har stor erfaring med at navigere på dette vigtige marked og har planer om at anvende betydelige ressourcer, herunder en stor salgsstyrke, til at opnå succes med vores AIT-produkter. Vi ser et stærkt strategisk match og ser frem til at samarbejde med Gensci til gavn for endnu flere patienter og sundhedspersonale, udtaler ALK´s administrerende direktør, Peter Halling.

Gensci får med aftalen rettighederne til det danske selskabs injicerbare Alutard-produkt mod husstøvmider, hudprik-tests og den sublinguale SLIT-tablet Acarizax, der er en en vaccinetablet med husstøvmider.

Det betyder, at Gensci vil overtage salgs- og markedsføringsaktiviteterne - herunder alle omkostninger - for Alutard med øjeblikkelig virkning og tilføje Acaritax til porteføljen, når tabletten er godkendt af myndighederne. Det kinesiske selskab vil stå får størstedelen af omkostninger til den resterende kliniske udvikling og registrering af produkterne.

FÅR 245 MIO KR I HÅNDEN

ALK står til at modtage en upfront-betaling på cirka 245 mio. kr. og vil derudover være berettiget omkring 300 mio. kr. i milepælsbetalinger relateret til godkendelsen af Acarizax, der ventes i periode 2028-30.

Derudover kan ALK potentielt modtage kommercielle milepælsbetalinger på op til 780 mio. kr. baseret på salget på det kinesiske marked.

Der vil også være en række engangsomkostninger for ALK forbundet med partnerskabet, der dog ventes opvejet af besparelser, oplyser selskabet.

Aftalen vil ikke påvirke de finansielle forventninger til 2025.

- Partnerskabet vurderes at understøtte ALK’s indtjeningsmargin på mellemlangt sigt, primært drevet af besparelser på ALK’s kapacitetsomkostninger, kliniske udgifter og markedsskabende aktiviteter i Kina, skriver ALK i meddelelsen.

- Disse besparelser, kombineret med indtægter fra upfront- og milepælsbetalinger samt produktsalg, giver ALK mulighed for at omfordele midler til strategiske projekter med højt vækstpotentiale, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter, forretningsudvikling og markedsudvidelse, lyder det videre.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her