05. nov. 2024 kl. 10:07
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og få...

Tocifret vækst i fjerde kvartal og en spådom om mere af det samme i det kommende regnskabsår, er slet ikke nok til at tilfredsstille investorerne hos Ambu tirsdag morgen.

De sender aktien i medicoselskabet ned med 11,8 pct. til 113,20 kr. efter regnskabet, der blev offentliggjort før tid mandag aften.

Forventningerne til både det forgangne fjerde kvartal og det indeværende regnskabsår var nemlig noget højere på forhånd, og det gør ondt på Ambu-aktien, som stadig kæmper med at komme helt ud af tidligere års svære kår trods klare forbedringer samlet set.

Derudover skæmmer en nedskrivning også regnskabet, som efterlader investorerne med usikkerhed om fremtiden.

Men på ledelsesgangen hos Ambu er der mere ro på. Her ser topchef Britt Meelby Jensen positivt på både fjerde kvartal og fremtiden.

- Vi har haft et solidt fjerde kvartal og dermed også et rigtig godt år. Vi havde en ret stærk slutspurt på finanserne i fjerde kvartal sidste år, og det betyder så, at vi havde et stærkere resultat der. Procentvækstraten er lidt lavere end de forrige kvartaler, men det påvirker ikke rigtigt det momentum, vi ser i forretningen, og at vi kommer ud med et resultat i den højere ende af vores forventninger med en organisk vækst på 13,8 pct., siger Britt Meelby Jensen til MarketWire.

Ambu havde for 2023/24 selv ventet en organisk vækst på 12-14 pct., men analytikerne havde på forhånd sat næsen op efter 14,2 pct., viser estimater fra Ambu selv.

Og det skyldes en skuffelse i fjerde kvartal, hvor væksten var 10,6 pct. mod konsensus om 12,3 pct.

Driftsmarginen (EBIT) før særlige poster var for hele 2023/24 12,0 pct. og dermed midt i spændet på 11-13 pct. i Ambus egen prognose.

Men også her havde analytikerne håbet på mere - nemlig 12,6 pct. - og igen skyldes afvigelsen primært et svagere end ventet fjerde kvartal, hvor marginen blev 10,6 pct. mod ventet 13,0 pct.

PROGNOSE SKUFFER OGSÅ

Og selv om Ambu lægger op til mere af det samme med en prognose om en organisk vækst på 10-13 pct. i 2024/25, hvor EBIT. mar 2024ginen før særlige poster ventes at ramme 12-14 pct., er heller ikke det nok til at leve op til forventningerne.

Konsensus var nemlig på forhånd en vækst på 12,5 pct. - og altså 1 pct.point over midtpunktet af Ambus prognose - samt en EBIT. mar 2024gin før særlige poster på 14,4 pct., der er 1,4 pct.point over midtpunktet af den nye prognose.

Dertil kommer en nedskrivning på 334 mio. kr. efter en strategisk gennemgang af forretningen inden for gastroenterologisk endoskopi (GI), hvor Ambu nu venter, at det vil tage længere tid at få fodfæste på markedet.

- For en vækstaktie som Ambu, hvor selv mindre afvigelser har en tendens til at blive mere end blot "kursbemærket", kan det gøre den større forskel, skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en kommentar til regnskabet tirsdag morgen.



Tabel Ambus regnskab for fjerde kvartal af regnskabsåret 2023/24:

#

Mio. kr.                       Q4 23/24 Q4 23/24 (e) Q4 22/23 FY 23/24 FY 23/24 (e) FY 24/25 (e) FY 22/23

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nettoomsætning                     1387            -     1259     5391            -            -     4775

Organisk vækst i %                 10,6         12,3       14     13,8         14,2         12,5      7,6

- Endoscopy Solutions              14,5         16,2     24,9     19,7         20,2         18,0       15

- A&PM                              5,3          7,0      2,3      6,1          6,5          4,6       -1

Driftsresultat (EBIT) før           147            -       97      645            -            -      302

særlige poster

EBIT. mar 2024gin før særlige poster     10,6         13,0      7,7     12,0         12,6         14,4      6,3

(%)

Nettoresultat                      -135            -       80      235            -            -      168

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

#

(e) = medianestimater indsamlet af selskabet selv frem til 30. oktober.



Ambus forventninger til 2024/25:

#

%               Ved FY ´23/24:

------------------------------

Organisk vækst           10-13

EBIT. mar 2024gin FSP          12-14

------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her