19. aug. 2026 kl. 10:27
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikansk byggemarkedskæde nedjusterer og aktien dykker i formarkedet

Amerikansk byggemarkedskæde nedjusterer og aktien dykker i formarkedet

Den amerikanske byggemarkedskæde Lowe's skruer ned for forventningerne til 2026 efter et andet kvartal, der målt på omsætningen ikke levede op til analytikernes forventninger.

Byggemarkedskædens sammenlignelige salg steg i andet kvartal med 0,2 pct., hvor analytikerne havde ventet et plus på 0,7 pct., viser data fra Bloomberg News.

Samlet voksede omsætningen med 8,3 pct. til 25,96 mia. dollar mod ventet 26,13 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie steg til 4,40 dollar fra 4,33 dollar, hvilket var over analytikerkonsensus, som lød på 4,22 dollar.

- Vedvarende vækst inden for Pro, Online og Home Services har ført til vores femte kvartal i træk med positiv sammenlignelig omsætning, trods pres på ikke-nødvendige gør-det-selv-projekter, siger administrerende direktør Marvin R. Ellison i regnskabet.

For hele året ser Lowe's nu et justeret resultat per aktie på 12,25 dollar mod en tidligere forventning om 12,25-12,75 dollar.

Forventningerne til omsætningen er trimmet til 92 mia. dollar fra 92-94 mia. dollar.

Aktien i Lowe's falder med 2,9 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 512 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig