13. nov. 2025 kl. 07:10
44 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikansk Novo-partner sætter samarbejde på pause efter ...

Det amerikanske biotekselskab Korro Bio blev banket i bund i onsdagens eftermarked, efter at selskabet løftede sløret for, at lægemiddelkandidaten KRRO-110 mod sjældne lunge- og leversygdomme ikke levede op til forventningerne i et studie.

Samtidig med meldingen sætter Korro Bio sit partnerskab med danske Novo Nordisk, der blev indgået i efteråret sidste år, på pause i et år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det vurderes, at samarbejdet måske ikke vil give noget afkast, og derfor vil Korro Bio straks skrue ned for sine relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Korro Bio peger på, at Novo Nordisk vil refundere selskabet visse afviklingsomkostninger, men medarbejderstaben skal også reduceres med over 30 pct., har selskabet oplyst.

Korro Bios lægemiddelkandidat er blevet testet mod såkaldt Alfa-1-antitrypsinmangel, der er en sjælden genetisk sygdom, som betyder, at leveren ikke producerer nok af et afgørende protein.

Den funktion skulle lægemidlet overtage, og det har ifølge Korro Bio også produceret proteinet i studierne, men dog ikke i tilstrækkelig grad.

Samarbejdet mellem de to blev lavet i en licensaftale sidste år, hvor Novo Nordisk i første omgang betalte 10 mio. dollar, som svarer til omkring 65 mio. kr.

Gennem samarbejdet fik det danske medicinalselskab adgang til Korro Bios RNA-platform med målet om at udvikle potentielle lægemidler mod hjerte/kar-sygdomme.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her