30. jul. 2025 kl. 10:39
92 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amplifon styrtdykker efter skuffende tal og nedjustering ...

Danske Demant er onsdag formiddag blevet banket i bund i C25-indekset oven på et rædselsfuldt regnskab fra den italienske høreapparatforhandler Amplifon, som selv sendes ud i sit største fald på børsen til dato.

Aktien falder med hele 25 pct. til 15,03 euro onsdag formiddag efter regnskabet sent tirsdag. Faldet smitter også af på danske GN og Demant, der falder med henholdsvis 3,2 pct. til 98,10 kr. og 7,9 pct. til 252,10 kr. på børsen i København.

Amplifon har både sit eget private label-brand, men sælger også høreapparater fra de store, etablerede producenter - herunder både GN og Demant.

Driftsresultatet (EBITA,) landede i andet kvartal på 147,3 mio. euro mod konsensus om 168,3 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Det var også 8,7 pct. lavere end i samme kvartal sidste år.

Omsætningen faldt på årsbasis 1,9 pct. til 592,7 mio. euro mod ventet 629,6 mio. euro.

Amplifon nedjusterer også forventningerne og ser nu en omsætningsvækst på omkring 3 pct. mod tidligere en forventning om midt til høj encifret procentvækst.

Dermed melder forhandleren - der er verdens største detailkæde - grelle udsigter for høreapparatmarkedet.

I Schweiz trækkes verdens største høreapparatproducent, Sonova, også med ned med et fald på 2,7 pct. til 226,40 schweizerfranc.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her