24. jul. 2024 kl. 06:32
89 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Bekymringer over amerikansk tech-skuffelse trækker...

De asiatiske aktieinvestorer har fået lagt dæmper på forventningerne onsdag, efter svage regnskaber fra amerikanske tech-giganter har presset den ellers gode stemning fra de foregående dag.

Regnskabet fra Tesla skuffede og Alphabets data kunne ikke leve op til den skyhøje værdisætning.

- Barren var sat så højt for Alphabet, at selv om indtjeningen lige overgik estimaterne, kunne det ikke presse aktien højere op. Det siger også noget om bekymringerne for, at tech-aktierne er lidt for højt værdsat. Vi bliver nødt til at se, hvordan de andre tech-giganter klarer sig, og hvordan markedet reagerer, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Reuters.

Det skuffende regnskab fra Tesla og kursfaldet i Alphabet trækker futuresmarkedet ned. Her indikeres kursfald på 0,2-0,5 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct.

I Tokyo ømmer investorerne sig ikke bare over technedturen, men også over en styrkelse af den japanske yen.

En stærkere yen rammer indtjeningen has de store japanske eksportører, der traditionelt er følsomme over for valutaudsving.

Nikkei-225 indekset falder 0,2 pct., og Topix-indekset dropper 0,4 pct.

Den negative stemning rammer også de kinesiske investorer.

Shanghai Composite-indekset falder 0,2 pct., blue-chipindekset CSI 300 dropper 0,4 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 0,7 pct.

I Singapore er Strait Times indekset i rødt med et minus på 0,1 pct., mens børsen i Sydney står til at lukke uændret målt på ASX-indekset.

Taiwans børs er lukket da en tropisk tyfon hærger området.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -0,2

Topix                             -0,4

Hongkongs Hang Seng               -0,7

China Shanghai Composite          -0,2

China CSI 300                     -0,4

Taiwan Taiex                    Lukket

Sydkoreas Kospi                   -0,1

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                    -0,1

Sydney ASX 200                     0,0

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her