19. sep. 2025 kl. 06:48
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Gevinster trækkes hjem efter solid uge - NY

De asiatiske aktieinvestorer trækker lidt af gevinsterne hjem efter en solid uge på de fleste af de regionens børser.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsregionens aktier uden for Japan falder 0,3 pct., men står alligevel til en ugestigning på 0,5 pct., der vil få indekset tæt på fire års top.

Fredag er også dagen, hvor amerikanske aktieoptioner, indeksoptioner og aktieindeksfutures udløber på samme dag, hvilket kan fører til øget handelsaktivitet og potentiel markedsvolatilitet i USA senere på dagen.

Men der er ikke meget aktivitet i hverken Nasdaq- og S&P 500- eller Dow Jones-futures, der ligger med små fald på under 0,1 pct.

De japanske investorer var ellers ikke blege for at fortsætte de foregående dages stigninger, der tidligere på ugen har sat rekord på rekord uden at se sig tilbage forud for dagens pengepolitiske møde Bank of Japan.

Men selv om Bank of Japan undlod af røre ved renten i denne omgang, da centralbanken ønsker den politiske situation afklaret, før der skrides til handling, fik det investorerne til at vende 180 grader og trække gevinsten hjem.

- I betragtning af den politiske usikkerhed må en renteforhøjelse i Bank of Japan muligvis afvente resultatet af LDP-ledervalget den 4. oktober, siger strateg Chang Wei Liang fra DBS Group i Singapore til Reuters.

Det vendte dagens indledende stigninger, og sender Nikkei-indekset ned med 1,5 pct., mens det bredere Topix-indeks dropper 0,8 pct.

I Hongkong var der lidt mere begejstring. Hang Seng indekset stiger 0,1 pct., CSI 300 øger 0,3 pct., mens Shanghai Composite er uændret.

Taiwans Taiex-indeks er ramt af gevinsthjemtagning efter ugens store stigninger i tech-sektoren. Indekset viger 0,4 pct. og samme udvikling er at finde i Souls Kospi-indeks, der dropper 0,7 pct.

Singapores Strait Times-indeks falder 0,3 pct., mens Sydneys ASX 200-indeks er ved at lukke med et plus på 0,6 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                        -1,5

Topix                             -0,8

Hongkongs Hang Seng                0,1

China Shanghai Composite           0,0

China CSI 300                      0,3

Taiwan Taiex                      -0,4

Sydkoreas Kospi                   -0,7

Indiens BSE Sensex                -0,4

Singapores STI                    -0,3

Sydney ASX 200                     0,6

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her