De asiatiske aktiemarkeder er torsdag på den grønne gren på øgede forventninger om en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, i næste måned.
I USA sluttede onsdagen positivt, og futures for de tre ledende amerikanske aktiemarkeder peger også mod mere fremgang, når de åbner igen fredag efter torsdagens fejring af thanksgiving.
Aktierne reagerer ifølge Charu Chanana, chefinvesteringsstrateg hos Saxo, positivt på genoplivede forventninger til en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, hvilket har bidraget til at køle de seneste bekymringer om en AI-boble.
- Indtil årets udgang kan markederne handle sidelæns eller stige, da Feds forventede rentenedsættelse og stærke sæsonudsving gør december til en vanskelig måned at være pessimistisk i, og et julerally er stadig rigtig meget på bordet, udtaler chefinvesteringsstrategen ifølge Reuters.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,4 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 1,1 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,3 pct.
Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,1 pct.
På det kinesiske fastland oplever Shanghai Composite en fremgang på 0,5 pct., mens Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,3 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +1,1 |
| Topix | +0,3 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,3 |
| China Shanghai Composite | +0,5 |
| China CSI 300 | +0,3 |
| Taiwan Taiex | +0,4 |
| Sydkoreas Kospi | +0,6 |
| Indiens BSE Sensex | +0,4 |
| Singapores STI | +0,4 |
| Sydney ASX 200 | +0,1 |
Indeksværdi klokken 05.50.
.\\˙ MarketWire