27. aug. 2025 kl. 06:32
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Investorer ryster Trumps forstyrrelse af sig og fo...

De asiatiske aktier ligger i let positivt territorium onsdag, hvor investorernes øjne er rettet mod dagens indtjeningsrapport fra AI-giganten Nvidia.

Regnskabet vurderes at kunne danne baggrund for den kortsigtede risikostemning, mens investorerne fortsat forsøger at ignorere forstyrrelser fra de gentagne angreb på den amerikanske centralbanks uafhængighed fra præsident Donald Trumps side.

- Investorerne ønsker forsikringer om, at AI-revolutionen ikke bare er røg og varm luft. Virksomheden er vokset fra tech-sektoren og er blevet markedets ledestjerne, skriver analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management i et notat ifølge Reuters.

Nvidia står til at have øget omsætningen med over 50 pct. til 46 mia dollar, men regnskabet handler ifølge Stephen Innes om mere end blot at overgå omsætningen.

Nvidia er fanget i krydsilden i handelskrigen mellem Kina og USA, og den kinesiske del af Nvidias forretning afhænger af, hvor verdens to største økonomier ender i forhandlingerne om told og begrænsninger i handelen med chips.

MSCI´s bredeste indeks for aktier i Asien-Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske futures indikerer små stigninger på under 0,1 pct. senere på dagen i New York.

I Tokyo øger det teknologitunge Nikkei-indekset 0,3 pct., mens det bredere Topix indeks dykker 0,1 pct.

De kinesiske aktier i Hongkong følger den let positive udvikling med et plus i Hang Seng-indekset på 0,1 pct., mens børserne på fastlandet ligger med plus 0,1 pct. i Shanghai Composite og en stigning i CSI 300 på 0,6 pct.

I Taiwan holdes håbet om fornyet begejstring om chip-industrien i live. Taiex-indeks stiger 0,9 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks begrænser stigninger til 0,1 pct., hvilket også gælder Singapores Strait Times-indeks.

Sydneys ASX 200-indeks står til at lukke med et plus på 0,1 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,3

Topix                             -0,1

Hongkongs Hang Seng                0,1

China Shanghai Composite           0,1

China CSI 300                      0,6

Taiwan Taiex                       0,9

Sydkoreas Kospi                    0,1

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                     0,1

Sydney ASX 200                     0,1

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her