13. okt. 2025 kl. 06:39
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Rød stemning indleder ugen

Der er fortsat røde takter over det asiatiske aktiemarked mandag morgen, hvor usikkerheden i handelskrigen mellem Kina og USA skræmmer markederne med allerede strakte værdiansættelser.

Fredag skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA fra den 1. november vil indføre yderligere 100 pct. told på kinesiske varer, hvilket sendte aktierne ned i et dybt hul. Udover told fremgik det, at USA også vil begrænse eksporten af software til Kina.

Over weekenden lød den amerikanske præsident dog mere forsonende, da han skrev, at USA ikke ønsker at "skade Kina", skriver Reuters.

Søndag forsvarede Kina sine begrænsninger på eksporten af sjældne metaller og udstyr som et svar på amerikanske aggressioner, men undlod at indføre nye afgifter på amerikanske produkter.

- Vi venter, at den endelige løsning vil være en forlængelse af den nuværende toldpause efter den 10. november sammen med nogle nye, men begrænsede indrømmelser fra begge sider, skriver Jan Hatzius, cheføkonom hos Goldman Sachs, i et notat.

- De seneste politiske tiltag tyder dog på et bredere spektrum af mulige udfald end det var tilfældet forud for tidligere forhandlinger mellem USA og Kina, med mulighed for større indrømmelser, men også en risiko for betydelige nye eksportrestriktioner og højere toldsatser, i det mindste midlertidigt.

Mange verdensledere, herunder Trump, skal mødes i Egypten på mandag for at drøfte våbenhvileplaner for Gaza.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225 og Topix-indekset, også i Tokyo, holder mandag lukket i forbindelse med en helligdag sammen med det resterende japanske aktie- og obligationsmarked. Lukket er også det amerikanske obligationsmarked, grundet "Columbus Day".

Taiex-indekset falder 0,8 pct.

I Hongkong er stemningen ligeledes negativ, hvor Hang Seng-indekset viger 3,5 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 dykker henholdsvis 1,3 pct. og 1,8 pct.

I Seoul er der et minus i Kospi-indekset på 1,6 pct., mens Singapores Strait Times-indeks er faldet tilbage med 1,1 pct.

Sydneys ASX 200-indeks falder med 0,8 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                      LUKKET

Topix                           LUKKET

Hongkongs Hang Seng               -3,5

China Shanghai Composite          -1,3

China CSI 300                     -1,8

Taiwan Taiex                      -1,6

Sydkoreas Kospi                   -1,6

Indiens BSE Sensex                -0,3

Singapores STI                    -1,1

Sydney ASX 200                    -0,8

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her