23. sep. 2025 kl. 06:32
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Tech-optimisme trækker op på japansk helligdag

De asiatiske aktiebørser fortsætter med at bygge videre på de seneste store stigninger, hvor optimismen omkring alt, der har med AI at gøre, suger penge ind i tech-sektoren.

Mandag satte Wall Street endnu en rekord, da Nvidia annoncerede, at de vil investere op til 100 mia. dollar i OpenAI, med det første datacenterudstyr leveret i andet halvår 2026.

- Med amerikansk tech/AI i øjeblikkets glødende form, vil der skulle bruges noget i den anden retning, for at afspore de optimistiske pengestrømme, der er drivkraften bag Oracle, Apple, Nvidia, Tesla og nogle af de andre amerikanske hardwareaktører, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone Group i Melbourne til Reuters.

Techbranchen tiltrækker kapital fra momentumfonde og optionsaktører og stigningerne er blevet næsten selvopfyldende, hvilket også afspejles på mange asiatiske markeder, hvor sydkoreanske og taiwanesiske aktier er steget omkring 10 pct. i denne måned.

Tirsdag øger Taiwans Taiex-indeks 1,4 pct. og Seouls Kospi-indeks stiger 0,3 pct.

Også de japanske aktier har fulgt godt med, og er steget med over 6 pct. indtil videre i september. Men de japanske investorer står over tirsdag, hvor de finansielle markeder er lukket grundet en japansk helligdag.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,3 pct. og er dermed øget over 5 pct. i september.

De kinesiske aktier kører til gengæld deres eget løb. I Hongkong er der et fald i Hang Seng indekset på 0,7 pct., hvilket også gælder CSI 300-indekset, mens Shanghai Composite dropper 0,9 pct.

Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,3 pct., og Sydneys ASX 200-indeks står til at lukke med et plus på 0,6 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                      Lukket

Topix                           Lukket

Hongkongs Hang Seng               -0,7

China Shanghai Composite          -0,9

China CSI 300                     -0,7

Taiwan Taiex                       1,4

Sydkoreas Kospi                    0,3

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                     0,3

Sydney ASX 200                     0,6

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her