27. jun. 2023 kl. 15:04
170 visninger

Bavarian Nordic indfrier primære mål i fase 3-studie med ...

Bavarian Nordic har i sit fase 3-studie med sin covid-19-boosterkandidat opnået de primære mål og vist non-inferioritet i forhold til Pfizers mRNA-vaccine.

Nu venter data om de sekundære endemål, der vil være afgørende for godkendelsen af Bavarians boosterkandidat.

Det oplyser vaccineproducenten i en fondsbørsmeddelelse tirsdag eftermiddag.

Studiet, der foregik i to dele, havde 4205 voksne deltagere, der tidligere enten havde afsluttet det primære vaccinationsforløb eller modtaget en boostervaccination med en godkendt vaccine mod covid-19.

Til den aktive del af studiet var rekrutteret 622 personer, der hver modtog en dosis på 100 mikrogram af ABNCoV2 eller en boosterdosis på 30 mikrogram af Pfizers Comnirnaty.

I den anden del af studiet blev sikkerheden og tolerabiliteten af ABNCoV2 undersøgt på 3583 personer. Resultaterne for anden del offentliggøres i løbet af tredje kvartal.

Som følge af de fortsatte mutationer af covid-19 vil det primære endemål givetvis ikke være tilstrækkeligt til at understøtte en produktgodkendelse, skriver Bavarian.

- Vejen mod regulatorisk godkendelse vil afhænge af udfaldet af de sekundære endemål, der rapporteres i tredje kvartal 2023, oplyses det.

- ABNCoV2 er udviklet til ta fremkalde en brede beskyttelse, og derfor vil de sekundære endemål, der sammenligner ABNCoV2 mod Comirnaty i forhold til neutraliserende antistoffer mod cirkulerende varianter, være væsentlige for at forstå den nuværende effektivitet af ABNCoV2, fremgår det videre.

Fase 3-studiets indledende data modtages negativt af investorerne, der sender aktien ned med 2,7 pct. til 193,80 kr. Før meddelelsen var aktien i minus 1,7 pct.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her