26. aug. 2025 kl. 12:44
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarian/Dansk Aktionærforening: Svært at bakke op om køb...

Det vækker undring og kritik hos Danske Aktionærforening, at kapitalfondene Nordic Capital og Permira fastholder deres købstilbud på Bavarian Nordic på 233 kr. per aktie - og at kravet om accept ændres til 75 fra 90 pct.

Foreningens direktør, Mikael Bak, hæfter sig også ved, at den aktuelle kurs tirsdag med et plus på 0,2 pct. til 238,30 kr. ligger over det fremsatte købstilbud, og at Bavarian Nordics bestyrelse fortsat bakker op om tilbuddet.

- Set i lyset af markedets reaktion og de meldinger, vi har hørt fra hovedparten af de analytikere og aktionærer, vi har talt med, så har vi meget svært ved at bakke op om tilbuddet og bestyrelsens vurdering, siger han.

At bestyrelsen mener, at en anden ejer fremover vil være den bedste for selskabet, det anerkender Mikael Bak:

- Men det ændrer ikke på, at vi i bund og grund ikke forstår rationalet, og hvorfor at vores medlemmer skulle sige ja tak til tilbuddet, siger han.

Han ser derimod fortsat et solidt potentiale i aktien, og at Bavarian forbliver børsnoteret.

Dansk Aktionærforeningen opfordrer til, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor aktionærerne kan mødes med bestyrelsen og få den fulde redegørelse også mundtligt:

- Derfor anbefaler vi, at bestyrelsen selv indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, eller at ATP eller andre større aktionærer sikrer, at det sker, siger Mikael Bak.

I Aktionærforeningen afventes reaktionerne fra andre investorer, og ikke mindst afventer bestyrelsens redegørelse for, hvorfor de mener at kapitalfondene vil være bedre ejere af Bavarian Nordic.

ATP´s linje er fortsat, at pensionsgiganten ikke vil sælge sine aktier i Bavarian:

- Vores position har ikke ændret sig, efter at vi har set det officielle bud, og ATP ønsker fortsat at være langsigtet ejer i selskabet, skriver Claus Berner Møller, vicedirektør for danske aktier i pensionsgiganten, i et kortfattet svar til MarketWire.

ATP ejer ca. 10 pct. af aktierne i Bavarian Nordic.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her