26. aug. 2025 kl. 08:48
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarians budgivere sænker kravet af villige investorer t...

Bavarian Nordic står overfor at blive købt af Innosera, der nu vil gennemføre købet, hvis blot 75 pct. af selskabets aktionærer accepterer tilbuddet på 233 kr. per aktie.

Dermed er minimumsbetingelsen sat ned fra de oprindelige 90 pct. af stemmerettighederne og aktiekapitalen i selskabet, eksklusive egne aktier, hvilket ellers gav mulighed for at tvangsindløse de resterende aktier.

Det oplyser Bavarian tirsdag morgen.

Tilbuddet til aktionærerne udløber den 30. september klokken 17.

Innosera er det nystiftede selskab, der skal købe Bavarian og er kontrolleret af Nordic Capital Fund XI og fonde forvaltet og rådgivet af Permira.

BESTYRELSENS RÅD: LÆS TILBUDDET GRUNDIGT

Bestyrelsen anbefaler aktionærerne til at læse og overveje, inden de træffer en beslutning om tilbuddet.

- Siden 2018 har Bavarian Nordic med succes udviklet sig til en førende vaccinevirksomhed, og i løbet af de sidste par år har selskabet modtaget flere uopfordrede henvendelser vedrørende et potentielt overtagelsestilbud. Det er bestyrelsens pligt at undersøge, om sådanne henvendelser kan føre til et overtagelsestilbud, der vil skabe værdi for aktionærerne og samtidig være i selskabets bedste interesse, siger Luc Debruyne, formand for bestyrelsen i Bavarian Nordic, i en dugfrisk redegørelse fra bestyrelsen.

Han påpeger, at tilbuddet er blevet analyseret grundigt sammen med rådgivere - blandt andet har man analyseret "den fundamentale værdi af selskabet under hensyntagen til selskabets finansielle situation, resultater og fremtidsudsigter på selvstændig basis", fremgår det af redegørelsen fra bestyrelsen.

- Konsortiet har givet udtryk for en hensigt om at støtte selskabets vækststrategi med den nødvendige kapital og bidrage til selskabets fortsatte udvikling som en attraktiv, førende aktør i markedet for vacciner, siger bestyrelsesformanden i meddelelsen.

Luc Debruyne mener, at tilbuddet giver aktionærerne mulighed for "at realisere en øjeblikkelig og sikker værdi på vilkår, som bestyrelsen anser for attraktive":

- Og bestyrelsen anbefaler derfor enstemmigt aktionærerne at acceptere tilbuddet, siger han.

Alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen har da også uigenkaldeligt forpligtet sig til at acceptere tilbuddet og sælge deres aktier med forbehold for visse sædvanlige betingelser.

AKTIEKURSEN LIGGER OVER TILBUDSKUrsenn

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her