Bavarian Nordic trak torsdag i sidste overskrifter, da det danske vaccineselskab skød i vejret på rygter om opkøbsinteresse fra et konsortium bestående af to investeringsselskaber. Vaccineproducenten kunne senere bekræfte interessen fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira. Selv om meget endnu er ukendt om forhandlingerne, ser man i Sydbank mulighed for en snarlig offentliggørelse af en aftale - og det er med en forventelig klækkelig præmie til investorerne.
Det betyder også, at tiden på børsen som et af de mest misforståede selskaber kan lakke mod enden.
- Bavarian er i vores optik én af de mest misforståede børsnoterede investeringscases herhjemme, hvilket værdiansættelsen efter vores vurdering også bærer præg af, skriver Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, i en kommentar.
Ifølge Søren Løntoft Hansen anser mange fortsat Bavarian Nordic for at være et biotekselskab med flere udviklingsflop i bagagen. Floppene tæller blandt andet udviklingen af en vaccine mod RSV og covid-19.
- Bavarian er med opkøbene af rejsevaccinerne fra både GSK og Emergent Biosolution og med koppe-/mpox-forretningen gået fra at være et biotekselskab til at være et mindre medicinalselskab, som har udsigt til solid vækst, indtjening og positive pengestrømme de kommende år, argumenterer Sydbanks senioranalytiker.
- Den nuværende produktportefølje er efter vores vurdering ikke afspejlet i den nuværende aktiekurs. Ifølge Bavarians egen indsamling udgør det gennemsnitlige kursmål blandt analytikerne 287 kr. per aktie. - vores egen værdiansættelse ligger over dette niveau.
Aktien i Bavarian steg torsdag 21 pct. til 233 kr. efter bekræftelsen af rygterne, og kursen holdt fredag niveau. Der er dog mere at komme efter, mener Sydbank, der samtidig påpeger, at aktien i Bavarian i længere tid har været meget volatil.
- Derfor bør et potentielt bud være med en væsentlig præmie over den nuværende kurs, hvis buddet skal tilfredsstille aktionærerne, og overtagelsen skal lykkes, konkluderer Søren Løntoft Hansen.
Selv med den store stigning torsdag er der også lang vej til Bavarians kursrekord. Den blev sat 3. august 2022 i 401,70 kr.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her