17. aug. 2026 kl. 08:30
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Belgisk medicinalselskab i stor fremgang efter veloverstået fase 3-studie - NY

Belgisk medicinalselskab i stor fremgang efter veloverstået fase 3-studie - NY

Det belgiske medicinalselskab Argenx har mandag fremlagt lovende data fra et senstudie med efgartigimod mod autoimmunsygdomme.

Aktien belønnes mandag med et plus på 8,6 pct. til 793 euro på børsen i Bruxelles.

Efgartigimod viste i fase 3-studiet Alkivia en forbedring hos patienter med sygdommene dermatomyositis og immunmedieret nekrotiserende myopati (IMNM). Begge autoimmunsygdomme fører til svækkede muskler foruden andre symptomer.

Personer, der fik lægemiddelkandidaten, oplevede forbedring af sygdommen efter fire ugers behandling.

- I årtier har personer med autoimmun myositis været afhængige af hormoncremer og bredspektret immundæmpende medicin, og dem med IMNM har ikke haft nogen godkendt behandling overhovedet, siger Argenx' medicinske direktør, Luc Truyen, i meddelelsen.

Efgartigimod var veltoleret, og sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med tidligere studier, fremgår det.

Midlet undersøges endvidere som en mulig behandling af andre autoimmunsygdomme som systemisk sklerodermi og Sjögrens syndrom.

Argenx indgik i 2023 et flerårigt partnerskab med danske Genmab, som på børsen i København i øvrigt stiger 2,3 pct. til 2073 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 503 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig