17. sep. 2025 kl. 06:37
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Britisk medicinalkoncern vil opruste i USA - planlægger 3...

Den britiske lægemiddelkoncern GSK planlægger at investere 30 mia. dollar svarende til 190 mia. kr. i det amerikanske. Pengene skal bruges på forskning, udvikling og forsyningskædeinfrastruktur over de næste fem år.

Det oplyser GSK onsdag i forbindelse med, at den amerikanske præsident, Donald Trump, ankom til Storbritannien for blandt andet at forhandle investeringsaftaler.

Det skriver Reuters.

GSK oplyser, at investeringen vil "bygge bro mellem forskning og udvikling og produktion på tværs af både USA og Storbritannien og dermed styrke de to landes førende position inden for biovidenskab".

Investeringen inkluderer 1,2 mia dollar til opførelsen af en ny fabrik i Upper Merion i Pennsylvania, der skal producere nye lægemidler mod luftvejssygdomme og kræft, med planlagt byggeristart i 2026.

Den britiske medicinalkoncern vil også investere i kunstig intelligens, AI, og avanceret digital teknologi på tværs af GSK´s eksisterende fem produktionssteder i landet.

GSK er den seneste medicinalproducent, der øger sit aftryk i USA, da Trump truer med at indføre importtold på industrien og i stedet vil øge den indenlandske produktion.

- Denne skelsættende investering vil skabe titusindvis af amerikanske job og sikre, at kritiske lægemidler og teknologier udvikles og fremstilles lige her på amerikansk jord – hvor de hører hjemme, siger den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick.

Næsten halvdelen af GSK´s omsætning kommer fra USA.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her