16. okt. 2024 kl. 16:43
113 visninger

Chemometec opjusterer og annoncerer opkøb af belgisk selskab

Chemometec har sent onsdag eftermiddag opjusteret sine forventninger til det forskudte regnskabsår 2024/25 efter en god udvikling i første kvartal.

Sideløbende har selskabet opkøbt det belgiske selskab Ovizio Imaging Systems for 2,8 mio. euro. Allerede i sidste uge oplyste Chemometec, at et opkøb kunne være på trapperne.

Chemometec, der producerer celletællere, venter nu i 2024/25 en omsætning på 445-460 mio. kr., hvor der tidligere var ventet 435-450 mio. kr. Også forventningerne til indtjeningen er løftet, så den nu lyder på et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 222-230 mio. kr. mod tidligere 216-223 mio. kr.

Selskabet offentliggør planmæssigt sit regnskab for første kvartal af 2024/25 den 7. november.

Om opkøbet fortæller Chemometec, at mere end to tredjedele af aktionærerne har stemt for den danske overtagelse.

Opkøbet ventes klappet endeligt af i indeværende uge.

Aktien i Chemometec stiger sidst i børshandlen onsdag med 4,0 pct. til 380,80 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her