10. aug. 2026 kl. 15:03
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Chemometec-samarbejde gav kurshop

Chemometec-samarbejde gav kurshop

Aktien i celletællerproducenten Chemometec blev sendt til vejrs i mandagens handel, efter meddelelsen om, at selskabet har indgået en samarbejdsaftale med den schweiziske medicinalkæmpe Roches datterselskab, Roche Diagnostics.

Aktien steg med 8,5 pct. til 466,40 kr.

Inden offentliggørelsen af samarbejdet lå Chemometec-aktien til et fald på knap 2 pct.

- Aftalen omfatter udviklingen af et tilslutningssæt mellem den Roche-ejede Cedex Bio Analyzer og den Chemometec-ejede Xcytomatic 30 (XM30) celletællingsanalysator samt aspekter af den efterfølgende markedsføring af tilslutningsløsningen, skriver Chemometec i en kortfattet meddelelse.

Roche vil under aftalen være ansvarlig for designet af tilslutningssættet og valideringsaktiviteterne i samme forbindelse.

Samtidig er parterne enige om en fælles markedsføringsstrategi for at markedsføre de nye løsninger bedst og bredest muligt til både eksisterende og nye kunder.

Begge beholder dog retten som eneforhandler til de respektive dele af løsningen.

Til trods for mandagens stigning er aktien i Chemometec fortsat faldet med omkring 32 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 511 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig