04. nov. 2025 kl. 11:04
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Coloplast/CEO: Økonomisk usikkerhed i Kina og tekniske kr...

Coloplasts kinesiske marked voldte udfordringer i det forgangne regnskabsår, hvor en presset kinesisk forbruger og nogle tekniske specifikationer lagde pres på både stomi- og sårplejeforretningen.

De svære økonomiske kår kommer til at få betydning for Stomi, der er Coloplasts største division, da forbrugerne i Kina søger mod billigere alternativer. Selv om det danske medicoselskab tager markedsandele, er det med billigere produkter, der ikke slår helt så stærkt igennem på toplinjen.

- Den største del af markedet er et "out of pocket". mar 2025ked - man betaler selv for sine produkter, indleder Lars Rasmussen, der midlertidigt er administrerende direktør i Coloplast, over for MarketWire.

- Det er stramme tider alle steder i verden, og det ser vi også hos den kinesiske forbruger, som er en meget omkostningsbevidst forbruger. I samme øjeblik, der er en smule økonomisk modvind, bliver der nedgraderet med det samme på produkterne, forklarer han.

For Coloplast betyder det, at selv om det danske selskab vinder markedsandele i Kina, er forventningen en mere eller mindre flad salgsudvikling.

I Wound & Tissue Repair, der blandt andet producerer og sælger sårbandager, var der også modvind fra Kina i det netop afsluttede regnskabsår. I sit tredje kvartal indledte Coloplast en produktreturnering af en række bandager, da de ikke levede op til et lokalt teknisk krav.

Om udviklingen på markedet for bandager bemærker Lars Rasmussen, at de kunder, som selskabet før havde, "har fået kinesiske produkter".

Det kinesiske marked har i løbet af de seneste år ændret karakter for Coloplast. Tidligere var Kina betragtet som et marked, der skulle trække en stor del af væksten. I stedet er forventningen nu, at det kinesiske marked blot skal anses som et "almindeligt stort marked", fortalte Lars Rasmussen ved Coloplasts kapitalmarkedsdag i september.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her