27. aug. 2025 kl. 13:21
87 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Cracker Barrel giver efter for presset og går tilbage til...

Den amerikanske restaurantkæde Cracker Barrel har efter stor utilfredshed blandt kunderne, brugere af sociale medier og ikke mindst præsident Donald Trump valgt at droppe sit nye logo.

Det er ikke mere end en uge siden, at restaurantkæden med sydstatsmad udskiftede sit 47 år gamle logo til en mere minimalistisk udgave.

Udskiftningen betød blandt andet et farvel til frontfiguren Uncle Herschel, der iført overalls sad placeret ved siden af en tønde.

Det fik tirsdag Donald Trump til at råde Cracker Barrel til at gå tilbage til det gamle logo.

- Cracker Barrel bør gå tilbage til det gamle logo og indrømme fejlen baseret på kundereaktionen (den ultimative målestok) og håndtere selskabet bedre end nogensinde, fremgår det af et opslag på Truth Social.

- De har fået presse til en værdi af milliarder af dollar, hvis de spiller deres kort rigtigt.

Som sagt så gjort. Natten til onsdag dansk tid bragte Cracker Barrel Uncle Herschel tilbage.

- Vi vil gerne takke vores gæster for at dele jeres holdninger og kærlighed til Cracker Barrel. Vi sagde, at vi ville lytte, og det har vi gjort. Vores nye logo forsvinder, og vores "Old Timer" forbliver, skriver selskabet på X.

Det har efterfølgende fået Donald Trump til at lykønske restaurantkæden.

Begejstringen kan også spores i formarkedet, hvor aktien i Cracker Barrel stiger 6,2 pct. Også tirsdag var der fremgang til aktien, hvilket dog også følger en tilbagegang på mere end 7 pct. sidste uge efter annonceringen af det nye logo.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her