25. sep. 2025 kl. 10:02
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danske medicoselskaber dykker efter Trumps nye sabelrasle...

De danske medicoselskaber har torsdag indtaget bunden af det danske eliteindeks, efter at Trump-administrationen igen har været ude at rasle med toldsablen.

Ambu og Demant falder mest, og ligger efter godt tre kvarters handels nede med henholdsvis 4,9 og 4 pct. Også Coloplast og GN går baglæns.

Faldet skyldes formentlig, at Trump-administrationen har sat gang i arbejdet mod en potentiel told på medicinsk udstyr.

Ifølge Bloomberg News har de amerikanske myndigheder igangsat en undersøgelse af importen af flere varegrupper - herunder også robotteknologi og industrielle maskiner - og det kan ramme flere europæiske virksomheder.

En eventuel told på specifikke varegrupper vil komme oven på den amerikanske told, der allerede gælder for de enkelte lande. Dog har eksempelvis EU allerede forhandlet aftaler på plads, der forhindrer at toldsatserne på enkelte varer kan lægges oven i hinanden.

Flere virksomheder - herunder danske Ambu - har allerede etableret produktion i USA eller Mexico, men det er endnu uvist hvordan en told på medicinsk udstyr kan ramme varer produceret i eksempelvis Asien.

Det skaber en del usikkerhed, vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Investorerne er meget skræmte over de nye toldideer. Ingen ved hvordan det ender, og derfor tager investorerne døren ud af de danske aktier igen. Der kommer formentlig en løsning, som de fleste kan leve med, men den initielle reaktion er ny frygt for mere told; også selv om tolden i et større omfang, over tid, formentlig vil blive sendt videre, lyder det i en kommentar.





.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her